Head of IT & Digital med blik for udvikling
Er du stærk på det IT-strategiske, og driver det dig at udvikle IT-landskabet på tværs af forretningen? Hos HJHansen i Odense er der en stilling klar som Head of IT & Digital til dig, som med din faglighed og dit gåpåmod er gearet til at lede IT-afdelingen.
To forretningsben med en fælles passion
HJHansen arbejder med to meget forskellige forretningsben – i Wine Group forhandler de vin og specialiteter fra hele verden til både private og B2B, og i Recycling Group genvinder de materialer fra samfundets kasserede produkter. Fælles gælder dog princippet om det gode købmandskab og værdierne: troværdighed, ordentlighed og kvalitet.
På tværs af de to forretningsben har HJHansen et Shared Service Center, som består af økonomi, HR og IT. Lige nu er vi i HumanTrust på udkig efter en Head of IT & Digital til at drive IT-afdelingen med fokus på udvikling og motiverede medarbejdere, så HJHansens IT-setup bliver ved med at være stærkt og fremtidssikret.
I overskrifter kan du se frem til følgende ansvarsområder:
- Overordnet ansvar for alt IT i koncernen
- Personaleledelse af IT-teamet
- Udarbejdelse af IT-strategier og -politikker
- Udvikling og optimering af IT-systemer med fokus på digitalisering
- Budgetansvar for IT-funktionen
- Sikring af højt niveau af datasikkerhed
Du får reference til økonomidirektør, Steffen Jonasen, som du bliver sparringspartner for i forhold til de overordnede IT-beslutninger. Det team, du kommer til at stå i spidsen for, består af 5 medarbejdere, som alle er engagerede inden for deres felt.