23948sdkhjf
Del siden
Job

Nordiske Medier søger nyhedsjournalist

Danmarks førende medie til autobranchen søger nyhedsjournalist.

Ansøgningsfrist
1. april 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Om jobbet  

Vil du dække de største virksomheder i autobranchen og interviewe folkene bag? Vil du skrive vigtige historier om og til dem, der arbejder med at sælge og reparere biler i en branche, som en vis Elon Musk med sin Tesla har kastet op i luften? 

Ja, så har vi måske jobbet til dig:  

  Motor-magasinet søger en nyhedsjournalist, som sammen med sine kolleger på redaktionen skal identificere de bedste, mest relevante nyheder i autobranchen og målrette dem til de professionelle aktører.  

  Du skal især beskæftige dig med de største virksomheder og deres ledere med fokus på forretning og strategi. Men du skal også helt basalt kunne spotte den gode historie – også de personlige.   

  Motor-magasinet har et digitalt fokus med to daglige nyhedsbreve og udkommer derudover en gang ugentligt som avis. Stillingen er med base på vores redaktion i Mimersgade på Nørrebro i København. 

 Om dig

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med erhvervsjournalistik, og kan du knække et regnskab, er det et plus. Vigtigst af alt er dog, at du er en skarp og sulten nyhedsjournalist, der elsker at vinde den daglige nyhedskamp, og som synes, at en god dag også handler om masser af trafik. 

Du er god til selv at finde nyhederne og fornemme, hvad der rører sig i autobranchen. Og du formår at omsætte det til relevante artikler.   

Når nyheden er på blokken, er dine fingre hurtige på tastaturet. Du skriver konkret, levende og kan skære dine historier til, så vi ikke spilder læsernes tid.   

Det er naturligt for dig at publicere digitalt og bruge sociale medier til at få dine historier ud til læserne. For dine vigtige og spændende historier skal selvfølgelig nå så langt ud som muligt.  

Holdånd er vigtigt for os. Vi står selvfølgelig sammen om at vinde nyhedskampen. Vi hjælper hinanden og deler helt naturligt viden og erfaring.   

Dine ansættelsesvilkår

Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår med løn og pension i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer. Stillingen er på fuld tid.

Adgang til frokostordning, en lang række fælles sociale aktiviteter og godt et kollegialt sammenhold i et mediehus, som er i vækst.

For yderligere information om jobbet kontakt redaktør Bo Christensen på telefon 28 58 88 43 eller mail: boch@nordiskemedier.dk 

Nordiske Medier A/S
Østre Havnegade 63-65
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10150825
P nummer: 1010162714

Kontaktperson

Arbejdssted

Nordiske Medier A/S
Mimersgade 47, 5. Sal
2200 København N
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Send til en kollega

0.047