23948sdkhjf
Del siden
Job

Projektleder – til styring af opførelse af fritidshuse

Kan du hjælpe vores kunder trygt i mål med deres drømmehus?

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark

Har du solid erfaring indenfor byggeri og kan du hjælpe og navigere vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere igennem en god byggeproces? Og vil du være en del af en spændende virksomhed, hvor du vil blive omdrejningspunktet i opførelsen af vores fritidshuse? Så er du måske den nye projektleder hos Danmarks førende leverandør af fritidshuse, Planet Huse.

Planet Huse er inde i en rivende udvikling, så vi har brug for dygtige og ambitiøse projektledere til at styre opførelsen af vores fritidshuse. Vi er allerede i dag markedsledende – men arbejder målrettet på at udbygge vores position som danskernes foretrukne valg indenfor smukke og velbyggede fritidshuse.

Som projektleder bliver du selve omdrejningspunktet i opførelsen af vores fritidshuse. Du får det daglige ansvar for dialogen mellem vores byggeledere i marken, kunder, leverandører, underentreprenører og vores egen produktionen. Du rådgiver de involverede parter og sørger for at tilgodese kundens ønsker. Jobbet som projektleder giver dig plads til både personlig og faglig udvikling, og du får de bedste muligheder for at arbejde med alle aspekter af byggeprocessen og sikre, at Planet Huse altid leverer kvalitetsløsninger, overholder aftalerne og bygger gennemarbejdede fritidshuse. 

Mere konkret får du følgende arbejdsopgaver: 

  • Myndighedsbehandling, herunder byggeansøgninger
  • Projektering af de enkelte huse i AutoCAD og Revit
  • Produktionsplanlægning af byggesager
  • Løbende kontakt til underentreprenører, herunder geotekniker, fundament, flisemurer, maler, vvs- og el-installatør og montører mv.
  • Kvalitetssikring i hele byggeprocessen
  • En tæt dialog med øvrige kolleger i byggeforløbet

Du bliver en del af et velfungerende team på 10 projektledere, med fast base på hovedkontoret i Ribe.

Dine kvalifikationer
Du har ikke nødvendigvis en lang karriere bag dig, men du har en håndværksmæssig baggrund som tømrer eller lignende, og du har en relevant teknisk videreuddannelse som f.eks. byggetekniker eller bygningskonstruktør. Du har erfaring med projektering og projektledelse af byggerier. Samtidig ser vi gerne, at du er:

  • Rutineret bruger i Revit og AutoCAD
  • En proaktiv person, der går op i at levere kvalitet til tiden
  • Tillidsskabende, da det altid skal være en tryg oplevelse at bygge med Planet Huse

Danmarks største producent af fritidshuse 
Siden 1988, hvor Planet Huse blev etableret, har mange valgt at købe deres fritidshuse hos os. Ret mange endda. Vi har erfaring fra opførelsen af 15.000 fritidshuse i Danmark. Kærligheden til træ er dybt forankret i vores DNA, hvor vi har stor fokus på klimavenligt byggeri. Det træ, vi anvender, er FSC eller PEFC-certificeret og dermed stammer det fra ansvarlig skovdrift. Derudover er et Planet Hus isoleret ca. 30% bedre end minimumskravet til et fritidshus.

Tillid, Tryghed og Troværdighed 
De tre ord er rettesnoren for Planet Huses arbejde, og de afspejler sig i alt, hvad vi foretager os – fra den indledende snak omkring valg af hustype og indtil kunden får nøglen til det nye fritidshus udleveret. Blandt andet derfor er Planet Huse den stærkeste samarbejdspartner, når det gælder byggeri af fritidshuse.

Som en del af Planet Huse får du 85 kollegaer på domicilet i Ribe, hvor både hovedkontor og fabrik har til huse. Du træder ind i en virksomhedskultur, hvor der er en stor faglig stolthed og hvor frihed under ansvar er en del af værdisættet. Det kollegiale sammenhold er stærkt, og der er en fælles forventning om, at man hjælper hinanden.

Vi tilbyder 
Et udfordrende, alsidigt og afvekslende job som projektleder. Vi tilbyder dig en markedsmæssig gage, baseret på fast løn, sundhedsforsikring mv. 

Du vil referer til teknisk chef Stefan Andersen.

PLANET HUSE
Ørstedsvej 57-59
6760 Ribe
Syddanmark
Danmark

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig?
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til san@planethuse.dk. Alle ansøgninger bliver naturligvis behandlet fortroligt.  Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stefan Andersen på 76 88 38 37. Du kan læse mere om os her: www.planet-huse.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg job

Send til en kollega

0.047