23948sdkhjf
true

Sourcing Manager

Er du en dygtig købmand med ledelseserfaring? Og vil du tage ansvar i en dynamisk handelsvirksomhed i positiv udvikling? Så læs videre her.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland

Om jobbet
Da vores nuværende Sourcing Manager indtager en ny position i virksomheden, søger vi den rette person til at overtage denne rolle.

Som Sourcing Manager hos HT BENDIX får du ansvaret for vores indkøb, disponering og kvalitet og du tilbydes et spændende job i en dynamisk handelsvirksomhed, hvor købmandskab og markedsfokus er nøgleord i alle led. Sourcing, der skaber værdi for kunden og os og det, at lave en god handel er omdrejningspunktet for jobbet og for os som virksomhed.

Som Sourcing Manager hos HT BENDIX arbejder du både strategisk, taktisk og operationelt. Du bliver en del af virksomhedens ambitiøse ledergruppe, samt en del af koncernens sourcing circle, men det er vigtigt, at du –ligesom os - også ser operationelle opgaver som en naturlig del af din hverdag. Du kan relatere til vores forretningsmodel og du forstår, hvor du i din rolle skaber værdi for HT BENDIX.

Vi arbejder tæt sammen i det daglige på tværs af organisationen, vi får ting til at ske og vi er både løsningsorienterede og handlekraftige. En stor del af vores sourcing sker i Fjernøsten, hvorfor det er vigtigt for os, at du har erfaring med og ikke mindst motivation for samhandlen med disse kulturer, særligt Kina og Indien. Du har fokus på muligheder i nye forsyningsmarkeder, ligesom du kontinuerligt kigger på optimeringsmuligheder generelt.

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Ledelse af indkøb, disponering og kvalitet
  • Udvikling af strategiske partnerskaber på leverandørsiden
  • Forhandling og rammeaftaler
  • Projektledelse af cost out og optimeringsprojekter
  • Indkøbsfaglig sparringspartner for organisationen
  • Deltagelse i internationalt sourcing circle
  • Rapportering og performance management

Der skal påregnes rejseaktivitet i niveauet 30-35 dage om året. Du får reference til virksomhedens direktion.

Om dig
Som person er du professionel, proaktiv og med en stærk forretningsforståelse. Vi forventer, at du har en solid indkøbserfaring samt kendskab til disponering og kvalitet. Du har en udpræget hands-on orienteret arbejds- og ledelsesstil, ligesom du har evnerne til at drive udvikling via involvering og kommunikation.

Som leder er du nærværende og coachende, ligesom du har tillid til dine medarbejdere og gerne både inddrager og uddelegerer. Et kommercielt fokus, et udpræget købmandskab og målrettethed er selvfølgeligt for dig i dit arbejde. Du mestrer et godt overblik og evner den rette balance af struktur, teori og pragmatik. Du er stærk på ITsystemer og flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk.

 

Sådan ansøger du

Ansøgning
Ansøgning bedes sendt til: job@ht-bendix.dk. Vi holder løbende interviews og ansætter, når vi har fundet den rette. Alle henvendelser behandles fortroligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Mette Bloch på telefon +45 8110 1637.





Kontaktinformation
HT Bendix A/S

HT Bendix A/S
Rønnevej 4
7400 Herning

Send til en kollega

0.094