23948sdkhjf
true

Export Manager, knivskarp på internationale relationer, søges til designermøbelvirksomhed

Med god erfaring og gennemslagskraft forventes du at tage ansvaret for og drive B2B salget af DAN-FORMs danske designermøbler på udvalgte markeder internationalt.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
1. maj 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland

Dit ansvarsområde

Specifikke markeder
Sammen med vores salgsteam og eksterne sælger, vil du opdyrke nye kunder samt skabe mersalg hos eksisterende, på de markeder du bliver ansvarlig for.

Taktiske tiltag
Du planlægger de taktiske tiltag der skal til for at møde DAN-FORMs og dine mål. Samtidig sikrer du en løbende dialog med sælgerne på dine markeder, som gør at deres aktiviteter stemmer overens med DAN-FORMs vækstplaner. Du bidrager til strategien og budgetterne for dine markeder.

Messer og kundebesøg
Du arbejder til dagligt med base på hovedkontoret i Hørsholm.

En vigtig del af dit job vil også være at deltage i spændende internationale møbelmesser, og derudover må du påregne en del rejsedage i forbindelse med kundebesøg.


Din profil

Som person
Du har talent for at afdække din kundes behov, men også afdække potentielle behov. Dermed er du både kreativ og målrettet i din tilgang.

Det er afgørende at du er god til at tale med alle og har en god føling med de mennesker du møder. Vi forventer du er en type som får energi af det opsøgende salgsarbejde, og at du elsker det kick det giver at få lukket de store ordrer.

Din erfaring
Et veletableret, internationalt netværk i møbelbranchen vil helt sikkert være en styrke i jobbet, men det kan også være at din erfaring kommer fra andre relevante områder.

Du har erfaring med salg på internationale markeder og med kulturelle forskelle og forstår deres vigtighed i forhold til at kunne lukke et salg.

Du mestrer engelsk samt et eller flere andre sprog, f.eks. tysk, fransk, spansk eller lignende.


Det får du hos os

Vi er et mindre team, som holder til i lækre lokaler i Hørsholm, ikke langt fra motorvejsafkørslen. Omgangstonen er familiær, der er kort til smil og grin, og vi er gode til at fejre vores succeser sammen.

Løn tilbydes efter kvalifikationer.

Sådan ansøger du

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Max Jørgensen på tlf.: 2826 8721 eller mj@dan-form.dk

Send dit CV samt en kortfattet ansøgning mærket ”Export Manager” til mj@dan-form.dk. Ved at sende ansøgningen accepterer du DAN-FORMs privatlivspolitik som findes på vores hjemmeside: https://www.dan-form.com/privacy-policy/

Ansøgningsfrist: 15. marts, men vi forventer at afholde samtaler løbende. Opstartsdato for stillingen aftales med den rette kandidat.


Kort om DAN-FORM Denmark
DAN-FORM Denmark er en dansk møbeldesignvirksomhed grundlagt i 1992. Vi er kendt i branchen for at levere dansk/nordisk design i høj kvalitet til gode priser. Vores møbler bliver designet af både interne og eksterne designere, og vi lancerer løbende nye trendsættende designs. Vi har i 2019 og 2020 modtaget den prestigefyldte Børsen Gazelle-pris på grund af vores stejle vækstkurve, og vi ser frem til at tage nye kollegaer med på denne vækst-rejse. Læs mere om DAN-FORM Denmark på www.dan-form.com.



Søg job



Kontaktinformation
Dan-Form Denmark
Agiltevej 19
2970 Hørsholm

Send til en kollega

0.141