23948sdkhjf

Afdelingsleder til støbeafdelingen, thyregod

Oprettet
Forventet start
Hurtigst muligt
Region
Danmark
Har du ledelseserfaring, og er du klar til at sætte retningen for 20 medarbejdere i et spændende produktionsmiljø?

 

Så er det måske dig, vi leder efter. Bliv en del af vores PU-kompetencecenter hos VELUX i Thyregod, hvor du indgår i en virksomhed, der sætter bæredygtigt byggeri og sundt indeklima på dagsordenen. 

 

Om jobbet 
Hos Thyregod Bygningsindustri er vi i alt 150 medarbejdere, der arbejder med nye produkter, teknologi, processer og produktion af VELUX-polyuretanovenlysvinduer. Her bliver du ansvarlig for støbeafdelingens ca. 20 medarbejdere, og med reference til fabrikschefen er det op til dig at sikre, at den daglige drift lever op til de fastsatte KPI´er og sikre en kultur, som understøtter løbende forbedringer. 

Helt konkret skal du:

  • Lede, udvikle og motivere dine medarbejdere
  • Sørge for, at driften kører optimalt
  • Deltage aktivt i større udviklingsprojekter i afdelingen
  • Sikre et godt arbejdsklima, hvor medarbejderne trives og kan udvikle sig 

 

Kvalifikationer
Din ledelsesstil er respektfuld, involverende og tydelig. Du får ting til at ske, og samtidig ved du, at nøglen til din succes skal findes i dit tætte samarbejde med dit team. Derfor er det også vigtigt, at du forstår at skabe trivsel og kan få en vindermentalitet frem hos dine medarbejdere.

Derudover er der flere indgangsvinkler til stillingen, men vi forestiller os, at du: 

  • Er uddannet produktionsteknolog eller produktionsingeniør, eventuelt med en efteruddannelse inden for ledelse
  • Har minimum 3 års ledelseserfaring fra et produktionsmiljø

 

Dine muligheder
En attraktiv stilling med en høj grad af frihed under ansvar i en flad organisation. Du får stor indflydelse på processer og opgaver, og du vil få mulighed for at skabe stærke relationer og samarbejde i organisationen. Desuden er der gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i jobbet. Du bliver en aktiv del af virksomhedens ledergruppe, og du bliver derudover en nøglespiller i at sikre den globale vidensdeling inden for støbeområdet. 

”Jeg giver en stor grad af frihed til medarbejdere, der kan og vil. Vi lægger vægt på en fælles indsats og investerer meget i vores medarbejdere, så hos os vil du opleve en ambitiøs og udviklende arbejdsplads, hvor engagerede medarbejdere trives.” slutter Michael, som er fabrikschef.

 

Lyder det som noget for dig? 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Susanne Engkjær på tlf. +45 61 63 07 90.

Vi glæder os til at høre fra dig, så send din ansøgning, dit CV og relevante bilag via Søg stillingen. Vi holder samtaler løbende, så søg gerne allerede i dag. 



Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Bjerrevej 50
8700 Horsens
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.36