23948sdkhjf

Supervisor/montør med rejselyst søges til landmeco

Oprettet
Forventet start
Hurtigst muligt
Region
Danmark
Drømmer du om et job med stor frihed og mulighed for at se nye steder af verden? Vil du være en del af en virksomhed, der har et højt niveau af dynamik og omstillingsparathed? Så er det dig, vi søger til en spændende stilling som supervisor/montør hos LANDMECO i Ølgod.

 

 

LANDMECO er Skandinaviens største producent af fjerkræsudstyr, og de har designet og produceret produkter i mere end 40 år, som både er gode for dyrene samt funktionelle og pålidelige for kunden. 

 

 

Vi søger en dygtig supervisor/montør, der vil rejse ud og være tovholder på montage af anlæg til æglægning og fjerkræsproduktion i udlandet. 

Om jobbet
Du fungerer som supervisor for det team, der udfører den pågældende montageopgave i lande som England, Frankrig, Polen og Israel. Din rejseaktivitet vil være på 125-175 dage om året. 
Forud for montageopgaverne vil du på LANDMECOs domicil i Ølgod i samarbejde med projektledere, PTA, salg og produktion sætte dig ind i opgavernes omfang og detaljer. 

Der er tale om et særdeles selvstændigt job, hvor du i perioder er i udlandet op til 14 dage ad gangen, og du selv styrer din hverdag. Du bruger din viden om montage og mekaniske installationer til at lede og fordele arbejdet på montageopgaverne, og du kan tage beslutninger omkring løsninger, når det er påkrævet. Udover det montageteam, der stilles til rådighed på opgaverne, vil du også være i dialog med kunder og leverandører onsite.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som smed/klejnsmed, mekaniker eller lignende med en god allround viden om maskinbyg, mekanik og el-teknik, og du har helt sikkert erfaring med rejseaktivitet fra et tidligere job.

Du forstår at gennemskue tekniske problemstillinger, har en naturlig gennemslagskraft og er god til at kommunikere med forskellige typer mennesker. Du formår at holde overblikket og en god struktur over dine arbejdsopgaver.

Du taler og skriver engelsk ubesværet – og kan du et tredje sprog – enten tysk, fransk, polsk eller andet vil det være en helt klar fordel.

Om LANDMECO 
LANDMECO, som er en del af SKIOLD, er Skandinaviens største producent af fjerkræudstyr og har hjemsted i Ølgod. LANDMECO har altid fokus på at skabe de bedst mulige slutresultater for kunden, med det mindst mulige ressourceforbrug, både økonomisk og tidsmæssigt, for herigennem at styrke kundens konkurrencedygtighed. Kunden er udgangspunktet både i produktudvikling, indkøb, konstruktion og installation.

Se mere på: www.landmeco.dk 

Ansøgning og kontakt
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for LANDMECO, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål til denne stilling, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent hos JKS CAREER Anne Lenith på tlf.: +45 3085 1307. 



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Bjerrevej 50
8700 Horsens
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.296