23948sdkhjf

Supporttekniker søges til kvalitetsafdelingen hos airtec a/s i lemvig

Oprettet
Region
Danmark
Er du en selvstændig og erfaren industrielektriker eller automatiktekniker, og trives du med at uddanne og sparre med dine kolleger inden for produktion, installation, service og support af luftbefugtningsanlæg?

 

Så er du den nye kollega, vi leder efter til tiltrædelse i fast stilling hurtigst muligt. 

 

Om jobbet 

Som supporttekniker i vores kvalitetsafdeling får du ansvaret for at programmere PLC udstyr, Allen Bradley 800 og Siemens logo samt frekvensomformere. Derudover vil du stå for udvikling af produktionsmanualer, dokumentation, vejledninger og tekniske tegninger samt udvikling af styklister og sourcing af komponenter og dele. Du vil desuden deltage i produktudvikling samt sparre med og supportere kunder og teknikere i Danmark såvel som udland over telefonen. Uddannelse af kolleger i effektiv håndtering og fejlsøgning vil også blive en af dine opgaver. 

 

Du får fast arbejdsplads på fabrikken i Lemvig, men du må påregne nogle rejsedage, hvor du afholder træning for teknikere i ind- og udland. Du kan også deltage i større installationsarbejde primært i Danmark.   

 

Du får ansvar for vores hotline support og må påregne at indgå i telefonvagtordning. Du refererer direkte til den tekniske chef.  

 

Om dig  

Du er elektriker med god automatikbaggrund eller kommer med tilsvarende erfaring med anden el-teknisk  baggrund. Du har erfaring fra lignende stilling eller har forudsætningerne for at udvikle dig ind i jobbet.   

Du er velorganiseret og effektiv i din tilgang jobbet. Du er metodisk i teknisk support og fejlfinding, og du har let til kommunikation både på dansk og engelsk.  

 

Som en primær kontaktperson for vores kunder har du en tillidsfuld og professionel adfærd. 

 

Din bopæl ligger i eller i fornuftig transportafstand til Lemvig. 

 

Derudover forventer vi, at du: 

  • Er indbegrebet af god service, herunder dygtig til at håndtere kunder  
  • Har god teknisk forståelse for både el, automatik og mekanik 
  • Har erfaring med PLC programmering og frekvensomformere 
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale 
  • Arbejder selvstændigt og sikrer opfølgning og koordinering til rette tid 
  • Trives i et uformelt dynamisk arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling 
  • Er fleksibel ift. at give en hånd med i andre funktioner, når det brænder på 
  • Har et godt humør og er en venlig kollega 

 

Yderligere information 

I Danmark er vi et team på i alt 7-8 dygtige kolleger, hvilket giver gode muligheder for at udvikle både dig selv og jobbet.   

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer. Jobbet er en funktionærstilling. 

Desuden vil du modtage telefon og relevant udstyr til hjemmekontor.  

 

Vi ser frem til at høre fra dig 

JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. 

 

Ansættelse sker hurtigst muligt, og vi indkalder løbende relevante kandidater, så vi opfordrer interesserede kandidater til at søge snarest muligt. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jens Knudsen på telefon: 30 85 12 85. 

 

Om Airtec A/S 

Airtec A/S har i mere end 30 år leveret løsninger til industrien. I dag leverer virksomheden løsninger til luftbefugtning over store dele af verden. Kunderne betjenes gennem egne kontorer i Danmark, Polen og Finland og gennem en række af forhandlere i Europa, USA og Kina.  

 

Du kan læse mere om Airtec på www.airtec.dk 

 

 



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.377