23948sdkhjf

Social temadag: intensive interaction

Sælges
Stand
Ny
Undervisningsregion
Danmark
Periode(r)
26. september 2019

24. oktober 2019
Kom og hør om

Kommunikation og samspil er grundlaget for menneskelig trivsel, glæde og kontakt. Kommunikation skaber forståelse for det enkelte menneske og hjælper med at skabe meningsfuld læring og udvikling. Samtidig forebygger en god kommunikation frustrationsudbrud og voldsom adfærd. Kommunikative vanskeligheder er udtalte ved mange handicap, bl.a. autisme, intellektuelle handicap (mental retardering, udviklingshæmning), multiple funktionsnedsættelser, hjerneskade, demens m.v.

Intensive Interaction har til formål at udvikle kommunikation og samspil hos mennesker med kommunikative handicaps. Det sker gennem glædesfyldte, simple aktiviteter med udgangspunkt i, hvad personen selv gør, forstår, er optaget af, eller viser interesse for. Samspil og kommunikation udvikles således på en måde, der giver mening og glæde for begge parter – og som giver lyst til og mod på at kommunikere. Principperne i tilgangen baserer sig på den viden om udvikling af kontakt, samspil og kommunikation, vi har fra spædbarnsforskning og udviklingspsykologi.

På temadagen formidles tilgangens formål, baggrund og teknikker, bl.a. gennem omfattende brug af videoeksempler med forskellige målgrupper. Temadagen giver indblik i, hvordan det, der er lige for øjnene af os, kan danne afsæt for den vigtigste udvikling overhovedet.

Læs hele beskrivelsen Program

09.00-09.30
Registrering og kaffe/te og brød

09.30-12.00
Undervisning v. Ditte Rose Andersen

12.00-12.45
Frokost

12.45-14.00
Undervisning v. Ditte Rose Andersen

14.00-14.20
Kaffepause

14.20-15.45
Undervisning v. Ditte Rose Andersen

Intensive Interaction er bragt til Danmark gennem psykolog Ditte Rose Andersen. Ditte er samarbejdspartner med det engelske Intensive Interaction Institute. Ditte har inden for specialområdet arbejdet med bl.a. terapi, supervision, rådgivning, undersøgelser, personaletræning og kurser.

Litteratur: Hewett, D., Firth, G., Barber, M. & Harrison, T. (2015) Håndbog i Intensive Interaction. Cdr-forlag, Aarhus (Oversætter Ditte Rose Andersen)

Håndbogen kan købes til favorabel pris på temadagen.
Institutioner, der ønsker at købe skal medbringe EAN-nummer

Læs hele beskrivelsen

Alle der arbejder med eller omgås børn, unge og voksne med kommunikationshandicap dvs. børn og voksne indenfor autisme, handicap, demens, hjerneskadeområdet, socialpsykiatri og i folkeskolens specialklasser. 

Du er fx pædagog, sosu-assistent, ergo/fys, socialrådgiver, sygeplejerske, skolelærer, diakon eller PAU.

Ditte Rose Andersen, psykolog. Ditte driver Intensive Interaction Danmark og har også privat praksis for mennesker med kommunikative handicap. Se mere på http://www.intensiveinteraction.dk/

Undervisningsadresse

VIA, Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Send til en kollega

0.415