23948sdkhjf

Slagelse - byudvikling og investeringer 2017-2027

Undervisningsregion
Danmark > Sjælland > Slagelse Kommune
Periode(r)
Løbende optagelse

Slagelse ligger midt i Danmark og har en infrastruktur, der gør den let tilgængelig med bil, bus og tog, og der er korte afstande både til hovedstadsområdet samt Fyn og Jylland. Med et indbyggertal på 32.333 er Slagelse Sjællands 6. største by og hovedstaden i Vestsjælland. Befolkningstallet er steget med 2 procent de sidste 10 år, men regeringens udflytning af 311 statslige arbejdspladser til Slagelse Kommune kan have en forøget positiv effekt på indbyggertallet. Slagelse Kommune vil særligt gerne tiltrække unge under uddannelse, børnefamilier og etablerede voksne, og har en vision om, at kommunens indbyggertal i 2020 ligger på 79.000 mod de nuværende 77.716. Virkeliggøres visionen skal der bygges varierede boligtyper for 770 millioner kr. over de næste 5 år.

I fremtiden vil man fastholde arbejdspladser, satse på innovation og samarbejde mellem virksomheder og uddannelser, samt skabe 1500 nye private arbejdspladser frem mod 2020. 15 % af de nye arbejdspladser skal skabes inden for iværksætteri og innovation, 10 % inden for viden og uddannelse, 10% inden for turisme, 5 % inden for fødevareerhverv og 60 % skal skabes på baggrund af erhvevsfremme. Slagelse Erhvervscenter vil blandt andet arbejde på at skabe en clean-tech og energiklynge samt en fødevareklynge i kommunen, samt skabe 500 nye iværksættervirksomheder og øge antallet af private eksportarbejdspladser til 4000 frem mod 2020.

Slagelse satser på en grøn profil og vil skabe flere arbejdspladser inden for energirenovering af bygninger og boliger. Kommunen har indgået Den europæiske Borgmesterpagt om at skabe en CO2 reduktion på minimum 20 procent inden 2020. Udbygningen af det 450.000 kvm store Tidselbjerg-område nord for byen til 500 millioner kr. er udlagt som et grønt projekt med krav om energirigtigt og bæredygtigt byggeri.

Byens Ejendom vurderer, at der vil blive byudviklet for 7 milliarder kr. i Slagelse over de næste 10 år.

Undervisningsadresse

Liselund Møde- og kursussted
Slotsalleen 44
4200 Slagelse

Send til en kollega

0.133