23948sdkhjf

Medie: Køkkenkoncern truer med at forlade hjembyen

En konflikt med kommunen har angiveligt fået Vordingborg Køkkenet til at overveje sin fremtid i den sydsjællandske by.
Ledelsen i Vordingborg Køkkenet, som i næste måned har 50 års jubilæum, er ifølge Sjællandske Medier så utilfreds med Vordingborg Kommune, at man har truet med at forlade hjembyen.

Årsagen er, at Vordingborg Kommune, tilsyneladende ud af det blå, har ændret planerne for et areal bag Vordingborg Køkkenets fabrik. Oprindeligt var planen, at virksomhedens grunde skulle udstykkes til parcelhuse, men i den nye Kommuneplan for 2013 har matriklen ændret status til rekreativt område.

Det har bragt sindene i kog hos Vordingborg Køkkenets direktør Hjalmar Hansen og bestyrelsesformand Ingolf Jacobsen, der føler sig ført bag lyset:

- De har intet sagt, fortæller Hjalmar Hansen til Sjællandske om processen omkring den nye kommuneplan, der blev sendt i høring den 14. marts. Han oplyser, at en delegation med borgmester Henrik Holmer (S) i spidsen var på besøg på virksomheden tre dage inden. Her kom samtalen blandt andet ind på det kommende boligbyggeri, uden at det gav anledning til at fortælle om de ændrede planer.

Sjællandske Medier oplyser, at beslutningen fortsat er i høring, og Vordingborg Køkkenet kan således fortsat nå at komme med indsigelser:

-Vi kan godt indsende et høringssvar. Men nu har de været skyld i, at de har gjort os til modspillere i stedet for en god medspiller, siger Hjalmar Hansen til avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11