23948sdkhjf

0105: Inspirationsdag om optimering af produktionen og produktionsprocesser

Artikel i Træ og Industri Januar 2005
Unimerco havde tirsdag den 14. december indbudt sine kunder til en inspirationsdag over Temaet Optimering af Produktionen og Produktionsprocesser. Der var samlet 46 arbejdsledere, som havde en udbytterig eftermiddag i Unimerco’s Auditorium

Salgschef Kars Kyndi bød velkommen og lagde ud med information om de økonomiske sammenhænge i produktionen, og klarlagde hvordan omkostningsfordelingen er mellem de største poster. Formålet med dette var at inspirere tilhørerne til at flytte fokus til de områder, der er mest omkostningskrævende for derved at sikre, at man ikke spilder tiden på de områder, der forårsager de færreste omkostninger. Set med Unimercos øjne: Hvorfor koncentrere sig om at købe billigt værktøj, når værktøjsomkostningen kun udgør 1 til 3 procent af de samlede produktionsomkostninger, når man ved valg af den optimale værktøjsløsning kan spare mange gange værktøjets pris. Hurtigere produktion, mindre spildtid på maskinen, bedre produktionskvalitet og længere standtid giver væsentlig lavere enhedsomkostninger.

Ingeniør og optimeringsekspert Leif Hansen supplerede indlægget med gennemgang af de tekniske faktorer, der sikrer en optimal værktøjsløsning. Deltagerne fik derved konkrete eksempler på, hvor man skal fokusere i sin produktion, ligesom det blev slået fast, hvor meget indflydelse skæregeometri, snithastighed og tandantal har på snitkvalitet og standtid.

Karl Kyndi sluttede indlægget fra Unimerco af med konkrete eksempler fra kunder, hvor Unimerco har lavet produktions optimering. For eksempel blev vist et eksempel, hvor der ud fra kundens konkrete oplysninger, blev opnået en besparelse på 185 timer lig med 118.538 kr. og samtidig en reduktion af kassation på 46 procent det første år. I et andet eksempel var besparelsen 227 timer, 157.083 kr. og mindre kassation det første år og endelig var besparelsen i et tredie eksempel på 80 timer lig med 23.342 kr. det første år. I ingen af de nævnte eksempler var værktøjsudgifterne over 15.000 kr.

Efter en kort pause tog Thomas Christian sen, Assistant Professor Civ. ing., Ph.D., fra Danmarks Tekniske Universitet, deltagerne med på en optimeringsrejse gennem produk tionen, hvor han gennemgik forskellige teoretiske og praktiske eksempler omkring bl.a. OEE (Overall Equipment Effectiveness), TPM (Total Productive Maintenance) og Lean, som handler om at identificere og eliminere spild med henblik på at skabe et kunderettet flow. Det var helt tydeligt, at der var mange ting at tage fat på. Et af hovedbudskaberne var helt klart, at det er på det strategiske og firmapolitiske niveau, at disse ting skal starte.

Deltagerne kunne efter de forskellige indlæg tage fra Unimerco med ny inspiration til de optimeringsopgaver, som blandt andet skal sikre dansk træ- og møbelindustri en fremtid i Danmark

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11