23948sdkhjf

0105 TEMA: Brandimprænering af træ

Artikel i Træ og Industri Januar 2005

0105 TEMA: Brandimprægnering af træ

Anvendt i en lang række fleretages huse

Træ har utroligt mange gode egenskaber. Det er let og stærkt, og man kan bearbejde det med både høvl, sav og andre skærende værktøjer. Det er desuden CO2 neutralt, hvilket i disse tider med focus på ozonlaget er særdeles aktuelt.

Der er imidlertid også et par ulemper ved træ, nemlig at det kan rådne og det kan brænde.

Startede i 1951
Collstrop er en af landets ældste virksomheder. Det er grundlagt i 1772, altså før både stavnsbåndets ophævelse og før Amerika blev frit.

Collstrop var de første, der startede med trykimprægnering og det var også de første, der startede med brandimprægnering.

Trykimprægneringen startede i begyndelsen af 1800-tallet med imprægnering af sveller og senere ledningsmaster til både telefon og el.

Brandimprægneringen startede i 1951 på grund af en henvendelse fra arkitekt Finn Juhl, der stod for udsmykningen af en del af den nye FN-bygning i New York. Finn Juhl havde tænkt sig en beklædning af oregon pine, og et af kravene var, at træet skulle være brandimprægneret. Under 2. verdenskrig havde amerikanerne eksperimenteret en del med brandbeskyttelse af træ, som skulle bruges til både hangaer og aptering i skibe. Collstrop tog kontakt til det amerikanske militær, som stillede sig meget positiv over for at hjælpe og stille ekspertise til rådighed.

De første recepter krydsede Atlanten og de første forsøg med brandimprægnering kunne starte i Danmark.

Testes i Amerika
Det viste sig hurtigt, at det var umuligt at gennemimprægnere oregon pine, og diskussionen gik herefter på, hvad der så skulle anvendes. Valget faldt på dansk ask, som både i relation til gennemtrængning og optagelse var tilfredsstillende, når procestiden var 8-10 timer.

Efter de første forsøg blev der sendt prøver til Amerika til test samtidig med, at der blev taget kontakt til Statsprøveanstalten.

Det vides ikke, hvordan de tests, der blev foretaget i Amerika blev foretaget, kun, at der blev meddelt, at de var ok.

Imprægneringen blev foretaget sidst på året 1951, og herefter sendt til New York, hvor de i dag stadig kan beundres, hvis man kommer på de kanter.

Imprægneringen hed og hedder Minalith. Det er et særdeles effektivt brandimprægneringsmiddel, men det har den ulempe, at det udelukkende kan anvendes indendørs, fordi midlet optager vand og herefter krystalliserer ud på overfladen. Det er siden anvendt til en lang række bygninger i Danmark og sidst til blandt andet det nye Operahus i København.

Særdeles effektiv mod brand
Også udvendigt er der brug for brandimprægnering. I 1960’erne blev der hjemtaget et patent fra Canada på et brandimprægneringsprodukt, der kan anvendes udendørs. Det har i tidens løb haft mange forskellige navne, men vi kalder det i dag Collstrop F exterior. Det adskiller sig fra Minalith ved ikke at være et salt, men en blanding af forskellige stoffer, som efter imprægneringen tørres og fikseres, så det bliver en fast masse i træet. Det er som Minalith særdeles effektivt mod brand og begge produkter opfylder kravene til en kl. 1 beklædning, med de krav, der i øvrigt stilles til en sådan beklædning.

Også Collstrop F exterior er anvendt på en lang række kendte danske byggerier, som for eksempel Casanova projekterne, Vingsted Centret, Luisianna med flere.

I disse tider, hvor der er et klart ønske om at anvende træ til vore byggerier, er der et stærkt stigende krav om brandbeskyttelse, og her er de 2 brandimprægneringsløsninger særdeles brugbare. Det er vigtigt, at træet efterfølgende behandles rigtigt, ligesom det er vigtigt, at der er bygget konstruktivt rigtigt, både med hensyn til brandkonstruktion og beskyttelse af overfladerne, for at træet skal leve så længe som muligt.

Leveret færdigbehandlet
Collstrop har udviklet en række produkter til disse formål og der findes en informativ brochure, som fortæller både om produkterne, reglerne og efterbehandlingen.

Rent praktisk udføres brandimprægneringen på Dansk A-Træ’s anlæg i Brande, og som noget helt nyt, er det nu muligt at få leveret træ, der er færdigbehandlet og lige klar til opsætning. Det vil sige at træet brandimprægneres, tørres, fikseres, grundes og efterbehandles. Alt dette er et led i Collstrops ide om, at »Træ kræver en ordentlig behandling«.

I øvrigt kan man altid henvende sig til Collstrop, hvis man ønsker svar på behandling af træ eller blot ønsker et godt råd. Det er også muligt at besøge Collstrops hjemmeside på http://www.Collstrop.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079