23948sdkhjf

1204: Konjunkturudsigterne for 4. kvartal 2004 for Træ- og møbelindustrien

Artikel i Træ og Industri December 2004
- Stigende færdigvarelagre skaber dårlig stemning

Af Branchedirektør Lasse Jensen Træets Arbejdsgiverforening

• Erhvervstilliden er fortsat aftagende i træ- og møbelindustrien. En kombination af stigende færdigvarelag-re og en faldende ordrebeholdning - navnlig til eksportmarkerne - skaber en negativ stemning i branchen. Erhvervstilliden i træ- og møbelindustrien er hermed noget lavere end i industrien generelt.

• Træ- og møbelindustrien har i årets første otte måneder kunnet notere en omsætningsfremgang på godt 4 pct. i forhold til samme periode 2003. Omsætningsfremgangen har været mest markant blandt producenter af køkkeninventar og virksomheder, som fremstiller andre træprodukter. Modsat har madrasfabrikanter og producenter af stole og siddemøbler oplevet en omsætningstilbagegang.

• En overvægt af branchens virksomheder oplevede en produktionsfremgang fra andet til tredje kvartal. Produktionsfremgangen ventes at fortsætte i fjerde kvartal, men optimismen er lidt mindre end tidligere. Den aftagende optimisme skal blandt andet ses i lyset af den skuffende udvikling i ordrebeholdningen i tredje kvartal.

• Kapacitetsudnyttelsen er fortsat relativ lav i branchen, og stort set ingen virksomheder melder i øjeblikket om kapacitetsproblemer. En forventet fremgang i produktionen har imidlertid fået en række virksomheder til at øge deres investeringsplaner, ligesom en overvægt af branchens virksomheder venter en stigende be-skæftigelse i fjerde kvartal.

Danske og internationale tendenser Vækst i industriproduktionen i Japan og USA

• Industriproduktionen i USA og Japan er steget kraftigt i de første otte måneder af 2004. I Eu-ropa har fremgangen været mere moderat, og i Danmark faldt industriproduktionen en smule i august i forhold til juli.

• Trods fremgangen i den internationale indu-striproduktion er der stadig ledig produktions-kapacitet i verdensøkonomien, og produktio-nen har stadig ikke nået rekordniveauet fra års-skiftet til 2001.

• Den kraftige vækst i amerikansk økonomi gav i årets første halvdel anledning til en stigende erhvervstillid i USA. De seneste nøgletal har dog skuffet, hvilket har medført et mindre fald i erhvervstilliden.

• I Europa er industriens ledere stadig overve-jende pessimistiske. Pessimismen er imidlertid aftaget betydeligt igennem det seneste år.

• Erhvervstilliden i Danmark har været svingen-de de seneste måneder, men er fortsat overve-jende positiv.

• Industriproduktionen i USA og Japan ventes at vokse med henholdsvis 4,6 og 6,4 pct. i år, mens vækstudsigterne for EU - herunder Danmark - er langt mere moderate.

• Den danske industriproduktion vurderes i år at vokse med 1,6 pct. i 2004.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109