23948sdkhjf

1204 TA: Psykisk arbejdsmiljø - virkelighed eller myte?

Artikel i Træ og Industri December 2004
Af Kim Bøhmert, Træets Arbejdsgiverforening

Projekt om psykisk arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien peger ikke fingre, men giver en masse inspiration.

De fleste voksne danskere tilbringer ca. 8 timer på arbejde 5 ud af ugens 7 dage. Så det er ikke særligt sjovt at være på en arbejdsplads, hvis ikke det fungerer, og hverdagen derfor bliver en daglig træls oplevelse.

Hvis arbejdspladsen ikke fungerer, bliver det træls for alle, både medarbejdere, ledere og direktører. Men selvfølgelig gør vi alle sammen vores bedste ….. Men er det godt nok? Hvad nu, hvis vi gør, som vi gør, fordi vi ikke ved bedre? Det vil vi i Træets Arbejdsmiljøudvalg gerne sætte fokus på.

Et godt arbejdsliv
Hvad er et godt arbejdsliv? Ja! Det er sikkert forskelligt fra person til person. Men en god omgangstone, gensidig respekt og en oplevelse af, at man gør en forskel på sin arbejdsplads, sætter vi vel alle pris på.

Træets Arbejdsmiljøudvalg har udgivet 3 blade under titlen "Det gode liv". De 3 blade er endnu et resultat af det gode samarbejde om arbejdsmiljøet inden for træ- og møbelindustrien. Bladene er med en række livsbekræftende historier et forsøg på at gøre det psykiske arbejdsmiljø nærværende for den enkelte ude på arbejdspladsen.

Historierne i de 3 blade peger ikke fingre og giver ingen svar. Historierne er alene tænkt som inspiration til virksomheder, ledere og medarbejdere, som måske kan genkende sig selv i en af historierne. Så hvis du har læst et af de 3 blade og tænkt "den historie kunne vi godt lære lidt af hos os", så er formålet med bladene opnået.

Fyraftensmøder fulgte op
Som opfølgning på udgivelsen af de 3 blade afholdt Træets Arbejdsmiljøudvalg en række fyraf-tensmøder på 6 virksomheder. Træets Arbejdsmiljøudvalg vil derfor gerne takke HTH Køkkener, Vest-Wood, Bodilsen, Montana Reoler, Steens Møbler og MP-Låger for at stille virksomhed og lokaler til rådighed for årets fyraftensmøder.

Fyraftensmøderne var i år temmelig utraditionelle. I stedet for at holde en række teoretiske fore-drag om psykisk arbejdsmiljø blev der taget udgangspunkt i filmen "En arbejdsdag". Filmen er udarbejdet af Dacapo teatret, og man må sige, at de virkelig har formået at ramme det industrialiserede arbejdsmiljø og omgangstone helt fantastisk. Efter forevisningen blev der lagt op til rundbordsdiskussion, hvor deltagerne ud over emnerne i filmen, også kunne medtage erfaringer fra egen virksomhed. Konceptet har været en succes, og tilbagemeldingerne har været positive.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063