23948sdkhjf

1204 TA: Workshop om samhandel mellem trælast- og GDS-forhandlerleddet

Artikel i Træ og Industri December 2004
Af Christian J. Kofod Træets Arbejdsgiverforening

Torsdag den 11. november 2004 afholdt Træets Arbejdsgiverforening sammen med Byggematerialeindustrien et arrangement i Byggecentrum i Middelfart under overskrif-ten: "Samhandelsaftale med kæderne - en workshop for leverandører til trælast- og GDS-forhandlerleddet".

Bag denne titel ligger det faktum, at trælast- og GDS-forhandlerleddet er blevet koncentreret i større og større enheder, som er blevet dygtigere og dygtigere, også når det kommer til at forhandle kontrakter med deres leverandører. For forbrugerne er denne udvikling langt hen ad vejen positiv men den øgede priskonkurrence og krav til øgede afkast er dyr for leverandørerne.

Workshoppen blev indledt af advokat Hans Jeppesen, Advokataktieselskabet Kirk, Larsen & Ascanius, der gennemgik de juridiske aspekter og begrænsninger ved samhandelsaftalerne. Heri blev det beskrevet, hvorledes forhandlerleddet juridisk sørger for at tørre kravene fra kunderne af hos leverandørerne.

I de fleste kontrakter mellem leverandørerne og forhandlerleddet er det således beskrevet, at ethvert krav, der gøres gældende vedrørende produkternes kvalitet eller mangel på samme, føres direkte videre til producenten. Egentligt ikke noget man kan fortænke forhandlerne i.

Under den efterfølgende spørgerunde var der en del af deltagerne, der havde spørgsmål vedrørende forhanderleddets misbrug af deres monopolagtige position, hvor fx leverandørerne blev presset til meget lange betalingsbetingelser.

Det juridiske svar er meget kort og præcist. Så længe der ikke er nogen, der klager gennem fx Konkurrence Styrelsen, er forhandlerne i deres gode ret til at øge kravene. Spørgsmålet er så, om der er nogen leverandører, der tør indklage deres kunde for fx Konkurrence Styrelsen.

Efterhånden har forhandlerne fået en sådan størrelse, at risikoen for at blive "blacklistet" eller "delistet" afskrækker de fleste.

Efter dette meget faktuelleindlæg blev "scenen" overtaget af LOGISYS A/S, der var repræsenteret af: Arne Rask, Jesper Skibstrup og Henrik Hamre. Problematikken mellem leverandør og forhandler er ikke ukendt for LOGISYS. For dem er modsætningerne grundet i de to leds forskelligrettede strategiske indgang til en fremtidig afsætningspolitik.

I dag har producenterne kontakt med såvel forhandlerne, de udførende (håndværkere, entreprenører og private forbrugere) som de rådgivende (konsulenter og arkitekter). Efterhånden er der accept af, at man ikke kan skære forhandlerleddet væk, da de blandt andet kan nå mange flere kunder, end en virksomhed selv ville kunne. Mange virksomheder har samtidig et mål om at få en tættere kontakt med de udførende.

Figur 1. LOGISYS opsummering af spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende virksomheder (LOGISYS). Figur 2. Summering af undersøgelsens resultater (LOGISYS) Figur 3. LOGISYS model til samhandelsaftaler (LOGISYS)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063