23948sdkhjf

1104: Nemmere at anmelde stoffer og materialer

Artikel i Træ og Industri, November 2004
Fra den 1. juli 2004 blev det nemmere for fremstillere og importører at anmelde stoffer og materialer til Produktregistret. Samtidig bliver det nemmere at følge udviklingen i kemikalieforbruget i Danmark.

Den 1. juli 2004 kom der nye regler for fremstilleres og importørers anmeldelse af stoffer og materialer til Produktregistret. For pesticider og biocider trådte de nye regler først i kraft den 30. juli 2004.

De nye regler medfører en række ændringer, som vil gøre det nemmere for brugerne at anmelde stoffer og materialer:

- Bedre muligheder for elektronisk anmeldelse
- Krav om færre oplysninger i anmeldelsen
- Stoffer og materialer, der bruges erhvervsmæssigt, skal først anmeldes, hvis der bruges mindst 100 kg årligt
- Stoffer og materialer, der bruges til forskningsformål, skal først anmeldes, hvis der bruges mindst 1.000 kg årligt.

Bortset fra enkelte undtagelser bliver pligten om anmeldelse til Produktregistret udvidet til at følge pligten til at udarbejde leverandørbrugsanvisninger – også kaldet sikkerhedsdatablade. Det vil sige, at de stoffer og materialer, der skal anmeldes, er:

- Stoffer og materialer, der skal klassificeres som farlige efter Miljøministeriets regler, og materialer, der indeholder 1 pct. eller mere af et stof, der er klassificeret som sundheds- eller miljøfarligt efter Miljøministeriets regler om klassificering.

- Stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi på Arbejdstilsynets grænseværdiliste, og materialer, der indeholder 1 pct. eller mere af et stof, der er optaget på grænseværdilisten.

Formålet med de nye regler er bl.a. at gøre Produktregistret mere velegnet til at overvåge kemikalieforbruget i Danmark. Derfor vil der også blive indført krav om, at mængdeop-lysningerne skal ajourføres hvert andet år.

De nye regler fremgår af bekendtgørelse nr. 162 af 26. marts 2004 og nr. 229 af 1. april 2004 om ændring af bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen vil blive fulgt op af en At-vejled-ning.
Yderligere oplysninger hos Arbejdstilsynet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078