23948sdkhjf

Leder: Hvordan kan vi blive klogere?

Artikel i Træ og Industri, November 2004

Hvordan kan vi blive klogere?

Kilde: Træ og Industri, november 2004.

Ved at bevilge os selv høje lønninger har ikke blot træ- og møbelindustrien, men danskerne bragt sig i en situation, hvor vi
hele tiden skal arbejde hurtigere eller mere effektivt end konkurrenterne, fordi de stadig bliver dygtigere.

Vi er så at sige midt i et fantastisk udskilningsløb, hvor taberne må acceptere nedgang i velfærd eller levestandard. Der skal således findes kreative løsninger eller kompromiser mellem vækst og velfærd. Den positive tilgang til kravet om udvikling af virksomhedernes konkurrenceevne er, at det er en af de betydeligste »drivere « for udvikling, og at det giver megen motivation til at udvikle virksomhederne.

Man kan sige, at en region, en nation, en branche, en virksomhed eller et individs vilje og evne til udvikling er blevet en afgørende konkurrenceparameter.

Paul Evans, der er amerikaner og professor i organisationsadfærd hos INSEAD i Fontainebleau, har et indgående kendskab til danskerne og deres selvforståelse.

Paul Evans opfatter danskerne som meget selvsikre, bedre end andre – men han stiller samtidig spørgsmålet: »på hvilket
grundlag?«

Træ- og møbelindustrien i Danmark har ikke haft tradition for at medvirke i forskning eller ansætte højtuddannet arbejdskraft i større stil.

For at blive klogere har otte danske fyrretræsmøbelproducenter nu forpligtiget sig økonomisk i et længerevarende forskningsprojekt, som på sigt skal være med til at give denne del af branchen et løft.

Projektet går ud på at lade to Ph.d. studerende studere og beskrive det, der foregår i disse virksomheder for derved at
gøre dem klogere på, hvordan de skal sælge bedre og købe mere rationelt ind. Ph.d. er den engelske forkortelse på en
internationalt anerkendt doktorgrad, som mange akademikere og andre højtuddannede efterstræber.

Træets Arbejdsgiverforening giver ikke blot den moralske støtte til projektet men har også forpligtiget sig økonomisk.

Formålet er ikke blot at give to højtuddannede mulighed for at opnå en doktorgrad men at sikre fyrretræsmøbelindustrien og træ- og møbelindustrien ny konkurrencekraft via øget viden.

I store danske »spydspidsvirksomheder « som Danisco sidder der ph.d studerende i »bundter«.

Træets Arbejdsgiverforening ønsker med sit tilsagn om medfinansiering af projektet at signalere, at dette er en nødvendig opgave, som virksomhederne kan have svært ved at løfte enkeltvis, samt at branchen bliver nødt til at lukke personer ind, som har en bredere viden og tilgang til problemstillingerne, end virksomhedslederne ofte selv har.

Vi har vist alle en formodning om, at der skal mere end lim, klister og træ til at honorere morgendagens krav.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081