23948sdkhjf

Nyt savværk åbnet i Ribe

Fredag den 3. september inviterede Dansk Træemballage A/S (DTE) til officiel indvielse af deres nye savværk i Ribe. Savværket, der efter planen skal save 150.000 m3 råtræ om året, er placeret i udkanten af Ribe og fylder 11 ha.
Kilde: Træ og Industri, oktober 2004.
Af Konsulent Christian J. Kofod, Træets Arbejdsgiverforening

Fredag den 3. september inviterede Dansk Træemballage A/S (DTE) til officiel indvielse af deres nye savværk i Ribe.

Savværket, der efter planen skal save 150.000 m3 råtræ om året, er placeret i udkanten af Ribe og fylder 11 ha. Af disse er 3.500 under tag. Derudover er der 4 tørrestuer med en samlet kapacitet på 800 m3. Alle savværkets tørrestuer er opført og sty-res, så det tørrede emballagetræ kan mærkes i henhold til den internationale emballage-standard ISPM 15.

Det nye savværk er del af en større omstrukturering af DTE's aktiviteter. Fra at have haft savværksaktiviteter tre steder i Danmark er dette nu reduceret til to. DTE har således ingen planer om at øge sin kapacitet.

Planerne om det nye savværk så første gang dagens lys for halvandet år siden. Men allerede for et år siden fik Jens Petersen fra Frøslev Træ færten af DTE's planer. Og det varede ikke længe, før også Frøslev Træ var involveret i projektet. Det nye samarbejde mellem Frøslev Træ og DTE betyder, at DTE's nye savværk i Ribe skal save de store positioner, hvorimod Frøslev Træ's savværk i Hovborg skal save de mindre serier. Dette betyder, at Ribe Sav-værk ikke udelukkende skal save emballagetræ til DTE's produktion men også skal levere tømmer til Frøslev Træ's produktportefølje.

Koordineringen af de to virksomheders produktion betyder større mulighed for at udnytte produktionsapparatet og dermed holde en fornuftig kapacitetsudnyttelse.

Dansk Træemballage A/S
Dansk Træemballage A/S opstod i 1989 som en fusion mellem to gamle virksomheder; Haa-strup Træemballage, som daterer sig tilbage til 1915 og Ribe Emballage, der havde sin op-rindelse i Ribe Stampemølle, grundlagt i 1540. Møllen blev nedlagt i 1906 og indrettet til savværk og maskinsnedkeri.

I efteråret 1999 blev Midtjydsk Savværk og Emballagefabrik i Brande, som dateres tilbage til 1947, fusioneret ind i DTE. DTE var i mange år ejet af FLS Industries, men som et led i at frasælge aktiviteter uden for kerneområdet, blev virksomheden i oktober 2003 overtaget af DTE's ledelse.

Siden overtagelsen har det ikke skortet på nye tiltag. Ud over det nye savværk har virksom-heden sammen med den litauiske træindustri Grigiskes åbnet et nyt savværk nær Vilnius i Li-tauen. Savværket, der går under navnet Baltwood, skal forarbejde 100.000 m3 træ om året til møbler, limtræ og bygningstømmer.

Derudover satser virksomheden stadig på produktionen af massive træelementer. Senest har virksomheden været involveret i et storstilet byggeri på Faaborg havnefront (beskrevet i forri-ge nummer af Træ og Industri).
Ud over de to nye savværker har DTE endnu et produktionssted i Ribe (Ribe Emballage), et i Brande samt et i Haastrup, hvor også hovedkontoret er placeret.

Frøslev Træ A/S
Frøslev Træ A/S, blev startet i 1931 af Johannes Carlsen. Virksomheden blev under 2. ver-denskrig brugt som våbenlager for frihedsbevægelsen og senere som mellemstation for Gre-ve Bernadottes hvide busser i forbindelse med hjemtransporten af KZ-fanger.

Savværket var i familien Carlsens eje frem til 1978, hvor Fuglsang Savværk købte det til eksportvirksomhed og lager med den nuværende ejer Jens Petersen som daglig leder. I 1982 overtog Jens Petersen savværket. Frem til 1985 blev der savet omkring 30.000 m3 pr. år.

Efter en brand i 1985 genopstod virksomheden i 1988 under det nye navn: Frøslev Træ. Si-den har Frøslev Træ været inde i en rivende udvikling og regnes i dag for at være blandt landets største grossister inden for træbranchen med savværksafdelinger i Polen, Litauen og Hovborg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11