23948sdkhjf

1004: Designerens kompetence

Artikel i Træ og Industri, Oktober 2004
Af Lars Rygaard, Design Business Group
Designere er uddannede til at producere ideer, koncepter og udvikle produkterne. Stilles en opgave eller problemstilling er designeren indrettet på at finde en løsning og tjene penge til virksomheden. Det gør designeren ved bl.a. at tænke både rationalt og emotionelt. Rationalt fordi tingene skal udvikles indenfor de give ressourcer virksomheden stiller til rådighed, dvs. tid, penge og kompetencer. Emotionelt fordi kundernes købsadfærd påvirkes af andet end pris f.eks. følelser.

Hvad gør design?
Design gør det muligt for virksomhedens produkter at differentiere sig fra konkurrenternes og signalere andre fordele og oplevelser. Det er noget, som alle kunder forholder sig til i en købssituation. Det sker både bevidst og ubevidst og udtrykker sig i deres efterspørgsel og i deres krav til produktet. Der er kun én, der kan være billigst på et marked. Derfor må alle andre identificere andre parametre at konkurrere på og design kan skabe det ”andet”, der søges. Tænk en gang hvor mange forskellige måder, der er at købe vand på og, hvad kunderne giver for det.

Meget af designerens arbejde har med observation og gøre. De suger visuel og auditiv stimulation til sig og formår at tolke det i nye produkter og symboler. Designere er opsøgende, receptive og perceptive og bearbejder impulser og erfaringer, der er med til at forme ideer, synliggøre disse og udvikle koncepter.

Designbriefet
I forbindelse med et udviklingsprojekt skal virksomheden i en projektbeskrivelse forklare designeren om virksomhedens tanker og forventninger til en ny kollektion, produktserie, relancering osv. Dette kaldes også for et designbrief. Det giver designerne mulighed for at optage og notere alle disse informationer og begynde at bearbejde dem. Designere tænker holistisk og vil derfor være opmærksom på konkurrerende produkter, brugeradfærd, materiale anvendelse, priser, og skabe et billede om det pågældende marked. Designerens tankevirksomhed arbejder bredt i denne fase.

Det er vigtigt at designeren kompletterer, den viden som virksomheden selv er i besiddelse af. Nogle designere kan have et stort markedskendskab, andre stort materialekendskab og andre igen stor teknisk indsigt osv. Inden opstart af et udviklingsprojekt må virksomheden derfor også identificere egne kompetencer og vide, hvilken opgave der skal løses.

Designernes styrke er at løse virksomhedens problem. Designerne har dog ikke mulighed for at kende til virksomhedens situation, hvorfor virksomheden ved igangsættelse af et designprojekt må virksomheden beskrive en række forhold for designeren. Kun på den måde får designeren et fornuftigt indtryk af den sammenhæng som opgaven skal ses i. Forholdene kan inddeles i en generel del om virksomhedens interne og eksterne forhold. Det kan også betegnes som en generel projektbeskrivelse.

De generelle spørgsmål omhandler eksempelvis følgende områder:
• ledelse og organisation
• økonomi
• produktion og indkøb
• produktudvikling
• kunder og brugere
• konkurrenter
• markedskommunikation
• salg

Identifikation af kompetencer
Nedenfor er nævnt nogle af de kompetencer, som virksomheden kan vurdere designeren på eller bruge til vurdering af egen formåen og evt. bruge ved udformning af jobannoncer:

• Faglighed: Innovativ, kreativ, teknisk indsigt og udstyr, materiale viden, brugerkendskab, æstetisk sans, kommerciel forståelse, branchekendskab, kunne vise mappe, priser

• Procesevner: Beslutsomhed, synlig proces, entusiasme, selvværd, kan arbejde selvstændigt, resultatorienteret, samarbejdsorienteret, empati, analytisk, strategisk indsigt

• Professionalisme: Bygge relationer, præsentationsevner, kapacitet, ærlighed, erfaring, netværk af leverandører, referencer, kommunikationsevner.

Med udgangspunkt i ovennævnte punkter bør ledelsen kunne sammenligne forskellige designere. Det er normalt i forbindelse med et udviklingsprojekt at tage kontakt til flere designvirksomheder. Der kan evt. udformes et skema, som kan bruges til at rate designerne. Vælger man denne løsning skal man dog også huske at kemien skal være i orden.

Samarbejdsformer
Projektets karaktér og virksomhedens erfaring med design er også med til at afgøre samarbejdsformen. Projektet kan måske løses ved at bruge en enkelt designer. Er projektet meget komplekst, f.eks. hvor ny teknologi indgår, og der udformes salgsmateriale, skal projektet sikres de rigtige tværfaglige kompetencer. Det kan betyde flere forskellige designkompetencer indover projektet i forskellige faser af udviklingsforløbet. I det tilfælde kan det være fordelagtig at indgå et samarbejde med en større designvirksomhed, som kan tilføre forskellige ressourcer.

Et andet alternativ kan være at etablere et mere fast forhold til en designer. Fordelen ved det er, at efter et længere samarbejde med designeren vil designer og virksomhed være familiære omkring produkt, brand, værdier, kunder og konkurrenter. Det kræver at begge parter investerer tid på deres samarbejde, men samtidig betyder det at efterfølgende igangsættelse af opgaver kræver mindre tid. Denne samarbejdsform kan dog også have den ulempe, at det også for designeren kan være svært efter et længerevarende samarbejde at tænke ”out of the box”. Forslagene bliver måske kun det, som virksomheden forventer og ikke så nyskabende.

Et tredje samarbejdsform som praktiseres af nogle virksomheder køres efter et ”Sjak” forbillede. En design manager eller projektleder, tilbyder virksomheden at løse udviklings opgaver ved selv at finde de rigtige kompetencer, organisere dem, drive projektet og sikre levering. Denne arbejdsform er set en del i modebranchen, når en kampagne skal laves og blandt teknologiproducenter under udviklingen af koncept fasen. Formen er inspireret fra film branchen, hvor en gruppe spidskompetencer sammensættes i kort tid for at løse en opgave indenfor nogle givne rammer.

Checkspørgsmål
Har virksomheden beskrevet designopgaven klart?
Hvilken type samarbejde vil virksomheden foretrække?
Hvilke kompetencer har virksomheden selv?
Hvilke designkompetencer skal vi lægge vægt på?
Skal virksomheden søge hjælp og vejledning hos andre?

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078