Tekst konsulent Kim Bøhmert, Træets Arbejdsgiverforening
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), der har ansvaret for at opkræve det lovpligtige bidrag til dækning af erstatningsudgifter i forbindelse med anerkendte erhvervssygdomme, har netop offentliggjort de nye AES-bidrag for 2005.
Træ- og møbelindustrien bliver lige som alle andre brancher, også ramt af stigninger på AES-bidraget. Stigningerne bliver dog ikke så store som forventet.
Ændringerne bliver som følger:
• Savværker stiger med 7 %, således at det nye AES-bidrag for 2005 vil være på 1.214,- kr. pr. medarbejder.
• Møbel-, køkken- og byggevareindustri mv. stiger med 27 %, således at AES-bidraget for 2005 vil være på 1.639,- kr. pr. medarbejder.
AES angiver 3 årsager til stigningerne:
• Generel stigning i skadeudgiftsniveauet som følge af indeksregulering.
• Nyt erhvervssygdomsbegreb som følge af arbejdsskadereformen fra 2003, og som træder i kraft 1. januar 2005.
• En højesteretsdom fra december 2003, angående personer i fleksjob, der indebærer, at en tilskadekommes tab af erhvervsevne skal fastsættes uafhængigt af lønnen.