23948sdkhjf

Thorsen Møbler fortsat mærket af krisen

Det århusianske møbelhus har nu iværksat flere tiltag for at holde omkostningerne nede i et forsøg på at vende de seneste års negative udvikling.
Thorsen Møbler A/S kom ud af regnskabsåret 2011/12 med et underskud på 2 mio. kr. af en samlet bruttofortjeneste på 5,7 mio. kr.

Dermed kniber det fortsat med at tjene penge for den østjyske møbelhandler, som ikke har præsteret et overskud siden det positive resultat på 10,4 mio. kr. i 2007/08.

I samme periode er selskabets egenkapital barberet ned fra 29,7 til 3,8 mio. kr., men ledelsen i Thorsen Møbler forventer, at den nødvendige likviditet er til rådighed, da søsterselskabet ACTEN ApS har afgivet tilsagn om støtte.

- Ledelsen forventer for det kommende år en øget omsætning og bruttofortjeneste, og som følge af omkostningsbesparelser og igangsatte tiltag forventes udviklingen vendt og resultatet for 2012/13 betydeligt bedre end det forgangne år, konstaterer direktør Erling Nielsen i årsrapporten.

Thorsen Møbler, der er hjemmehørende i det vestlige Aarhus, beskæftigede i gennemsnit 20 medarbejdere i det netop overståede regnskabsår.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084