23948sdkhjf

0904: Design er fremtiden

Artikel i Træ og Industri!
Tekst Lars Rygaard, Design Business Group

Der er nu mulighed for at få betalt gennemførelsen af et udviklingsprojekt i virksomheden gennem uddannelse af ledelse og medarbejdere. Formålet er at styrke deltagernes kompetencer indenfor innovation og kommunikation via seminarer og et praktisk udviklingsprojekt i virksomheden, hvor design indgår.

Målgruppen er både ledelse og kortuddannede medarbejdere. To ledende medarbejdere deltager i en seminarrække og bliver på den måde uddannet til forandringsagenter i virksomheden indenfor designområdet. Da udviklingsprojekter besluttes af ledelsen, er det formålet at tilføre de ledende medarbejdere viden om design.

De kortuddannede medarbejdere deltager i projektet gennem meget af den praktiske gennemførelse. Derfor skal deltage 4 medarbejdere fra den gruppe i projektet. Medarbejderne vil blive tilført viden gennem den praktiske gennemførelse og møder på virksomheden under det konkrete udviklingsprojekt.
Formålet for denne gruppe er bl.a. gennem en større forståelse for virksomhedens strategi at skabe større motivation og fleksibilitet i forhold til det daglige arbejde.

Det gælder både for ledelse og medarbejdere, at de efter projektet vil være i stand til selv at arbejde mere professionelt omkring sine udviklingsopgaver. Viden tilføres bl.a. gennem seminarrækken og det praktiske forløb. På seminarrækken, vil der blive præsenteret værktøjer, der kan understøtte det daglige arbejde. I den praktiske gennemførelse vil to erfarne projektledere være tilknyttet sammen med designeren, som alle har stor erfaring med implementering af design i virksomheder.

Hvad får virksomheden
Gennem forløbet får virksomheden deltagelse i fem seminarer med to deltagere pr. virksomhed. Indholdet vil bl.a. være:
1. Idégenerering, innovation og branding,
2. Grafisk design, industriel design og patent
3. Projektstyring, forandringsprocesser, jura
4. Emballagedesign, webdesign og praktiske eksempler
5. Intern kommunikation, underleverandører og netværk

I det praktiske forløb får virksomhederne assistance vedr.
a. analyse af medarbejders og virksomhedens designniveau og designmæssige indsatsområder
b. beskrivelse og prioritering af konkrete udviklingsprojekter
c. identifikation og introduktion af relevante designkompetencer
d. 75 timers designarbejde pr. virksomhed
e. igangsætning af designudviklingsprojekt
f. sparring undervejs i designudviklingsprojektet for både ledelse og medarbejdere
g. evaluering af designudviklingsprojektet

Hvor og hvornår ?
Forløbene vil blive gennemført med et vest og et øst for Storebælt. I vest med start 1.10.04 og i øst fra den 1.9.05. Forløbene varer ca. 11 mdr.

Seminarerne er planlagt til at foregå i Herning, Birk Center Park (Vest) og København, Dansk Design Center (Øst) og foregå 5 gange fire timer på eftermiddage.

Det praktiske forløb foregår hos de deltagende virksomheder.

Hvad koster deltagelsen?
”Kompetenceudvikling via design” er støttet af Den Europæiske Socialfond som bl. a. yder tilskud til udvikling af menneskelige ressourcer (kompetenceudvikling). Erhvervs- og Boligstyrelsen er ansvarlig for den overordnede koordination af socialfondsadministrationen i Danmark.

Medfinansieringen er 25.000 kr. excl. moms pr. virksomhed. Resten af finansieringen sikres gennem deltagernes tidsforbrug i projektet.

Hvem står bag?
Projektet er udviklet af Design Business Group Aps, der arbejder med udvikling af virksomheder gennem anvendelse af design. Indehaverne Tonny Danielsen og Lars Rygaard har begge en økonomisk baggrund og samtidig arbejdet i mange år med forretningsudvikling via design.
Nærmere oplysninger om projektet ved henvendelse til:Design Business Group, Tonny Rosengren Danielsen (tel. 70202879) eller Lars Rygaard (20165806).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078