23948sdkhjf

0904 TIMI: Gør CNC-maskinen 5-akset - med nyt bearbejdningsaggregat fra SCM

Artikel i Træ og Industri!

0904 TIMI: Gør CNC-maskinen 5-akset - med nyt bearbejdningsaggreat fra SCM

Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

SCM, som i Danmark forhandles af LINDLARSEN A/S, har netop lanceret et nyudviklet 5-akset bearbejdningsaggregat til montering på en række af SCM’s og Routechs nye CNC-maskiner. Med det nye 5-aksede aggregat undgår man blandt andet også de dyre og til tider besværlige vinkelgear.
Det nye 5-aksede aggregat, der kaldes PRISMA, styres over CNC-styringen, og idet aggregatet kan dreje og vippe frit i 360 grader opnår man en lang række fordele. Et traditionelt vinkelgear skal indstilles manuelt, hvis det skal køre i flere forskellige vinkler, hele vinkelgearet skal skiftes, hvis man skal skifte værktøj, og man kan kun bore i begrænsede tidsrum, da vinkelgearet ellers typisk vil blive for varmt.

Med det nye PRISMA aggregat er problemerne elimineret. Aggregatet styres enkelt og hurtigt over CNC-styringen, hvor man simpelthen taster ind, hvilken vinkel aggregatet skal stille sig i - og målene passer hver gang. Herved kan tiden udnyttes til produktion i stedet for omstilling. Samtidig opnår man med det 5-aksede aggregat fuld ydelse og omdrejning på spindlen.

Tilmed er det 5-aksede aggregat udstyret med et medkørende værktøjsmagasin med plads til 24 værktøjer. Aggregatet benytter standardværktøjer, som derfor er betydeligt billigere i drift.
Ud over det 5-aksede aggregat vil man typisk have et bore- eller fræseaggregat siddende på maskinen. Det giver yderligere en fordel, idet det 3-aksede aggregat eksempelvis kan bore, mens der skiftes værktøj på det 5-aksede aggregat. Herved reduceres spildtiden til omstilling og værktøjsskift til et absolut minimum.

Det 5-aksede aggregat er dermed meget velegnet til fleksibel produktion, fordi aggregatet kan have mange forskellige funktioner, der kan udføres med simple værktøjer. Det gør således aggregatet ideelt til produktioner med små, varierende serier, for eksempel i dør- og vinduesindustrien, hvor låsekasser, diverse udfræsninger med videre nemt og hurtigt produceres med aggregatet.

I pladebearbejdnings- og inventarindustrien kan man spare en masse håndtering fra én maskine til en anden, idet det 5-aksede aggregat eksempelvis kan udstyres med en savklinge, som naturligvis også kan indstilles i forskellige vinkler, så der kan formatteres, skæres i smig - eller aggregatet kan udstyres med værktøj til at lave not til bagbeklædning eller samlinger.

Ved at samle så mange bearbejdningsprocesser som muligt på samme maskine opnår man en både fleksibel og meget rationel produktion - og med det nye 5-aksede aggregat fra SCM - som oven i købet
er prismæssigt særdeles attraktivt - kan man nu samle så godt som alle bearbejdninger på sin CNC-maskine.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063