23948sdkhjf

0904 TIMI: Hvorfor nøjes med 1 robot - når 2 arbejder hurtigere

Artikel i Træ og Industri!
Man forbinder ofte ordet robotautomatisering med et kæmpe anlæg, som kræver en speciel produktion og en virksomhed med en mia. omsætning. Men en automationsløsning behøver ikke at være kompliceret. I mange virksomheder er der ofte minimum en person, som eksempelvis manuelt står og palletere emner/kasser over på en palle eller omvendt. I de fleste tilfælde kan det være en rentabel og fornuftig løsning, at investere i en robotløsning, da robotten arbejder hurtigere, mere effektivt og med større nøjagtighed end de menneskelige kolleger. Det er med til at forbedre bl.a. indtjeningen, produktiviteten og fleksibiliteten i en produktion.

Specielle kundekrav
For godt fire år siden fik Unik Møbler den første robot leveret af Bila A/S. Robotten blev købt med det formål, at palletere møbelkasser. Anlægget har kørt upåklageligt, men efter at markedet og kunderne begynder at stille andre krav, er vi også nødsaget til at følge med udviklingen, fortæller driftsleder hos Unik Møbler Kaj Knudsen. Markedet ændre sig hele tiden og en af vores key account kunder efterspurgte om et af deres varenummer kunne blive delt i to kasser for at gøre dem mere håndteringsvenlige.
Løsningen blev at Unik Møbler investerede i en robot mere til linien, og på den måde kunne de palletere kasserne og blande indholdet efter kundernes ønsker.

Automatisering af pakkeprocessen
Hele anlægget fungerer på den måde, at der fra den eksisterende pakkelinie kommer kasser med møbler, som bliver palleteret af den ene robot. Hvert andet lag bliver så palleteret med den nye robot. På den måde opnås der en større fleksibilitet, fortæller Kaj Knudsen, og fortsætter:

Hele pakkeprocessen er blevet automatiseret, så pallen bliver transporteret via en kædebane hen til robotterne, som mix palletere møbelkasserne. Derefter bliver pallen automatisk kørt ud til en transfervogn, som kører hen til folievikleren og bliver folieret.
Denne arbejdsproces gør, at de både arbejds- og omkostningsmæssige ressourcer kan holdes på et minimalt niveau i forhold til, hvis det skulle udføres manuelt.
Robotterne er med til at opnå en fleksibel løsning, da anlægget kan tage kasser i forskellige størrelser lige fra 400 X 400 til 2500 X 900 på 3 forskellige paller. De forskellige pallestørrelsen kan variere fra 1200 X 800 til 2000 X 800. Ved at anlægget og værktøjet er så fleksibel kan man palletere mange forskellige sortimenter uden at der skal skiftes værktøj eller på nogen måde være et længerevarende produktionsstop.

Stiller store krav til leverandøren
Anlægget er et nøgleanlæg, da det kører i op til 3 skift. Der står mange folk på pakkelinien som pakker manuelt inden at varen når til robotten og det gør, at vigtigheden i at anlægget kører perfekt er blevet forhøjet. Derfor stiller vi store krav til vores leverandør og til løsningen, siger Kaj Knudsen. Vi skal være sikre på, at de aftalte ting bliver overholdt og at anlægget bliver leveret til tiden. For os betyder det meget at leverandøren i det her tilfælde Bila A/S, kunne installere anlægget i en weekend, så vi ikke mærkede til implementeringen i nogen nævneværdig grad, og at der efterfølgende bliver ydet den service vi har brug for, understreger Kaj Knudsen.
For at minimere installationen og indkøringstiden på anlægget bliver alle anlæg testkørt på Bila fabrik, på den måde kan vi imødekomme eventuelle rettelser inden, at anlægget står ude hos kunden, siger Jan Bisgård Sørensen, Salgschef på Bila A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.566