23948sdkhjf

0804 TEMA: Ny metalfri træbehandling

Artikel i Træ og industri
- Collstrop er først i Danmark med et miljøvenligt imprægneringdmiddel – helt uden tungmetaller

Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

Trykimprægneret træ kan nu fås uden tungmetaller. Det er Collstrup A/S i Kolding som er Europas ældste og største virksomhed inden for træbehandling, der står bag produktudviklingen af den ny- udviklede behandlingsform som markedsføres under navnet PreColl, og salget til byggemarkeder og trælasthandlere ser positivt ud, lyder det fra Collstrup A/S, der også mærker stigende interesse for det metalfri produkt fra de rådgivende ingeniører og arkitekter.

Det er her i sommer, at produktnyheden for alvor skal stå sin prøve. Forbrugerne efterspørger miljøvenlige produkter, og det kan vi nu levere, siger direktør Michael Nørgård fra Collstrup A/S, og fortsætter; Har de før anvendt sibirisk lærk eller cedertræ af miljøhensyn, er paletten af muligheder nu udvidet med PreColl.

Forbrugerne skal vænne sig til, at den nye generation af trykimprægneret træ ikke længere har den karateristiske grønne farve. PreColl har en såkaldt neutral røbefarve, som bevarer træets naturlige kulør.

Godkendt af Miljøstyrelsen
PreColl har dokumenteret holdbarhed efter de europæiske normer på området og skal anvendes over jord, blandt andet til carporte, udhæng og legeredskaber i haven. Produktet er godkendt af Miljøstyrelsen.

PreColl beskytter ikke kun mod råd og svamp, men er også effektiv over for overfladeskimmel, fortæller Michael Nørgård.
Hemmeligheden bag produktet er ifølge virksomheden et aktivstof i form af jordforbindelser og et bindemiddel, der giver træet formstabilitet og samtidig virker vandafvisende.
Med PreColl har vi sprunget en generation af træbehandling over. Vi har fået et holdbart og miljøvenligt produkt, som bør kunne klare sig på markedet i mange år, siger Michael Nørgård.

Ud med tungmetallerne
Miljøstyrelsen har gennem de seneste år lagt op til, at der snarligt skal være slut med at anvende trykimprægneret træ indeholdende metalholdige midler. Disse midler - primært kobber og bor - vil Miljøstyrelsen på længere sigt have erstattet med et miljøvenligt produkt eller metoder for at tilgodese såvel naturen som arbejdsmiljøet.
Forholdene har imidlertid ændret sig i et hastigt tempo, siden den danske trykimpræneringsbranche i 1993 indgik en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om at udfase brugen af asen som imprægneringsmiddel.
Aftalen blev fulgt op med et nyt tiltag i 1997. Nu kom der også forbud mod at bruge krom som imprægneringsmiddel. To år senere stod Miljøstyrelsen bag kampagnen: ” Træ uden kemi”. Hensigten var klar og tydelig – tungmetallerne skulle ud af imprægneringsmidlerne.
Og det er så det man hos Collstrup A/S i Kolding har rådet bod på med det nye PreColl produkt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063