23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

0804: Steens Gruppen - resultatfremgang på 22 mio. kr. i 2003/04

Artikel i Træ og industri
Annonce

Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

Steens Gruppen, der omfatter salgsselskabet Steens Furniture A/S og produktionsselskabet Steens Furniture Kjellerup A/S (tidl. Steens Møbler A/S), havde markant resultatfremgang i forhold til sidste år.

Koncernresultatet før skat blev et overskud på 0,5 mio. kr. mod et underskud på -21 mio. kr. sidste år svarende til en forbedring på 22 mio. kr. i forhold til sidste år. Sidste års resultat var negativt påvirket af éngangsomkostninger på 8 mio. kr. i forbindelse med en voldgiftssag.

Annonce

Det ordinære resultat for 2003/04 blev et overskud på 1 mio. kr. mod et underskud sidste år på -13 mio. kr. svarende til en fremgang på 14 mio. kr. Resultatfremgangen er skabt primært i 2. halvår, idet 1. halvår var et underskud.

Årets ordinære resultat er negativt påvirket af éngangsomkostninger som følge af en ændret salgsstrategi i Skandinavien samt ekstraordinære tab og tabshensættelser på debitorer med et samlet beløb på 4 mio. kr.

Den underliggende drift er således et overskud på 5 mio. kr., hvilket ledelsen betragter som tilfredsstillende. Fremgangen er skabt dels som følge af, at salgsselskabet Steens Furniture A/S har fået skabt en god platform på markedet efter etableringen for 2 år siden, dels som følge af interne ændringer.

Annonce

Den samlede eksterne omsætning i 2003/04 blev på knap 300 mio. kr., hvilket er 15% højere end sidste år. Gruppens egenkapital pr. 30. april 2004 udgør 51 mio. kr.

”Steens Gruppen har bevist i 2003/04, at vi er på vej til at blive blandt de førende udbydere af saml-selv fyrretræsmøbler i Europa”, siger økonomidirektør Svend-Axel Nilsson og tilføjer: ”vi skylder medarbejderne en stor tak for den kæmpe indsats, som de har ydet i det seneste år”.

Fremtiden

Der er i 2. halvårs begyndelse udarbejdet en ny markedsstrategi, som er iværksat. Strategien indebærer bl.a. en fokusering på de nuværende hovedmarkeder og konsolidering heraf i 2004/05. En egentlig markedsudvikling forventes derfor ikke gennemført i det kommende år, idet indsatsen på nye markeder vil blive koncentreret om markedsundersøgelser med henblik på en effektiv indtrængning fra og med 2005/06.

Annonce

”Vi står stærkt i markedet efter 2 års målrettet salgsindsats siden etableringen af salgsselskabet og Steens Gruppen har i dag en position, som sammen med vore dygtige medarbejdere sætter kursen mod ekspansion på udvalgte markeder i de kommende år”, siger international salgs- og marketingdirektør Peter Steen Hansen.

På basis af de salgsresultater, som allerede er skabt som følge af den nye markedsstrategi, forventes yderligere omsætningsvækst i 2004/05 samt et positivt resultat.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|