23948sdkhjf

0804: Fyrretræet en del af "Dansk"

Artikel i Træ og industri
Fredag den 25. juni åbnede Dansk Design Center for første gang dørene for caféen Dansk som er skabt af unge talentfulde designeres fortolkninger af begrebet 'dansk'.

Hvad er ”Dansk”
Med en vision om at koble mad, design og danskhed i ét og samme koncept har Dansk Design Center i samarbejde med en række designere skabt en helt ny identitet i designcentrets café. Man har kort og godt valgt at kalde konceptet 'Dansk'.
Med udgangspunkt i et begreb - der midt i denne globaliseringstid måske er gået lidt af mode - har Dansk Design Center bedt udvalgte designere om deres fortolkning af 'det danske'. De har hver især på en nytænkende og individuel måde været med til at skabe en ny unik identitet i cafeen, der udfordrer rummet og husets besøgende ved at blande humor, æstetik og holdning i en ny sammenhæng, som viser, hvordan design på en ny og innovativ måde kan kobles til den danske kulturarv.
Adm. direktør Ulla Hovgaard Ramlau, DDC: "Med Dansk har caféen fået en anderledes indretning - den er modig og forhåbentlig aldrig set før. Netop det, at den nye café appellerer til stillingtagen over for designbegrebets muligheder er helt efter planen!"

Fyrretræet inde i varmen
Første udgave af Dansk er blevet indrettet i samarbejde med blandt andet møbeldesignergruppen "Remove". De har designet et cafemøblement i fyrretræ (reoler, borde og bænke). Remove består af: Peter Johansen, Maria Hørmann, Felix de Voss, Thomas Bentzen & Claus Jakobsen. Remove har tidligere været omtalt i ”Træ&Industri” i forbindelse med deres nyfortolkning af fyrretræet som materiale. Denne omtale gav Remove kontakt til en producent af fyrretræsmøbler, der har taget nogle nye tanker op omkring fyrretræets anvendelse.

I forbindelse med udstillingen fortæller de: "Dansk forbinder vi med uhøjtidelighed, varme og humor. Vi har med vores møbler valgt at lade det enkle formsprog med dets rette linjer stå i kontrast til den danske kultur med dens folkelighed og hygge. På den måde vil vi gerne DDCs gæster en anderledes rumlig overraskelse."

Andet dansk design
Konceptet er ikke kun møbler, men hele rummet. Derudover har Tina Ratzer således udsmykket væggen med tekstilflet, Ingrid Unsold - designet caféens grafiske identitet og keramikerduoen "Claydies" iscenesat baren med keramiske værker. Claydies består af: Tine Broksø og Karen Kjældgaard–Larsen.

Dansk konceptet vil i løbet af efteråret blive fuldt implementeret også i køkkenet med udviklingen af et menukoncept med fokus på danske råvarer. Caféen skal redesignes hvert andet år ud fra udvalgte designeres nytænkende og individuelle fortolkninger af begrebet dansk.

Besøg derfor Dansk Design Center og oplev med egne øjne, at fyrretræet stadig har sin berettigelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078