»Hvor skal jeg gøre af pizzahjulet«? Vi kender det alle. Ofte smider vi alt muligt ned i rodeskuffen. Men nu sætter Invita system i tingene med danmarkspremieren på en elegant og funktionel skuffeindsats i akacietræ.
System i rodetInvita, der er kendt for at bygge personlige køkkener til danskerne,har udviklet en skuffeindsats ud over det sædvanlige.
»Vi kan nu præsentere en indsats, som sikrer, at du altid har system i skuffens indhold – selv rodet. Takket være indsatsens specielle konstruktion, skifter dit bestik m.v. ikke plads – end ikke når du lukker skuffen hårdt i«, beretter salgschef Jørgen Skriver, Invita Køkkener A/S.
»Jeg er selv tilbøjelig til ofte bare at smide tingene ned i skuffen. Men denne nye indsats er yderst funktionel – og så er det jo ingen skade til, at der også er tænkt på et indbydende design. Invita tilbyder markedets bedste pris – og kvaliteten, ja, den skuffer ikke«, lyder det på jysk fra salgschef Jørgen Skriver, Invita Køkkener A/S.
Skuffeindsatserne er udformet i massivt og stavlimet akacietræ. Træet er behandlet således, at det bevarer udseendet og den karakteristiske mørke farve – og samtidig er nemt at rengøre.
De nye akacietræsindsatser passer til alle typer stålskuffer. Du kan vælge mellem flere indsatsmodeller – til bestik, knive, køkkengrej og krydderiglas.