23948sdkhjf

0204 TEMA: Fabriksfremstillede træmoduler - et konkurrencedygtigt alternativ

Tema artikel om Træhusbyggeri, limtræskonstruktioner og spær fra Træ og Industri - februar 2004
Tekst Per Tutein Brenøe, projektleder i Nordiske træbyer

Det går godt med træhusbyggeriet og det vil stige i de kommende år forudser direktør Jesper F. Hoffmann. For vores vedkommende i ScandiByg a/s har vi en stigende ordreindgang på træmodul byggeri, så vi forventer at komme op på en omsætning på 140 mio. i 2004. Det betyder, at vi får udnyttet vores kapacitet fuldt ud og skal endda i gang med udbygning og modernisering af vores produktionsanlæg.

Fabriksfremstillede træmoduler
På ScandiByg fremstilles byggemoduler i træ på fabrikken i Løgstør. Ved at sætte træmodulerne sammen ved siden af hinanden og/eller ovenpå hinanden udgør de et helt byggeri. Det være sig kontorbygninger, skoler, børneinstitutioner, ungdomsboliger, ældreboliger, hoteller eller privatboliger som et eller fleretages huse for at nævne nogle af ScandiBygs indsatsområder. ScandiByg fremstiller træmoduler til både offentlige og private bygherrer.
Vort træmodul koncept indeholder ingen standardstørrelser eller former og vores egen projekterings afdeling samarbejder for hvert byggeri sammen med bygherrens arkitekt fortæller Jesper F. Hoffmann.

Fleksibelt byggeri med træmoduler.
Hvert modulbyggeri er således forskelligt og tilpasses bygherrens og arkitektens ønsker med hensyn til arkitektur, husstørrelse, ruminddeling, dør- og vinduesplaceringer, tagkonstruktion, udvendige facader, valg af inventar og indretningen af køkken, bad og toilet. Hertil kommer at alle vand- og elinstallationer med haner og kontakter indlægges på fabrikken. Der lægges gulve og vægge males.
Vi opnår denne næsten totale fleksibilitet og opfyldelse af bygherrer ønsker ved at anvende træ i lette konstruktioner til fremstilling af modulerne, fortæller Jesper F. Hoffmann. Da hele fremstilling af moduler foregår på fabrik, har vi totalt kontrol over træets fugtighed og trækvaliteten vi anvender. Vi anvender udelukkende svensk træ.

Tørt og hurtigt byggeri
De færdiggjorte moduler indpakkes i plast med diverse afstivninger og fragtes til byggepladsen med lastbil, hvor de løftes på plads med byggekran, sættes sammen og gøres klare til brug af ScandiBygs egne monteringshold. Inden modulerne placeres skal fundamenterne og de grundlæggende el-, vand- og telefoninstallationer være klargjort.
Udover træmodul byggeriets fleksibilitet giver det også et tørt byggeri med meget kort byggetid på byggepladsen, det er let at styre kvaliteten og giver samlet set en let byggestyring. Og så er træmodul byggeriet velegnet til vinterbyggeri.

Klar til boligbyggeri
ScandiByg har gennem årene arbejdet på at skabe processer, der giver en meget stor flexibilitet i byggeriet med træmoduler, siger Jesper F. Hoffmann. Vi er nu nået så langt, at vi er klar til for alvor at gå på boligmarkedet både det private og offentlig støttede.
Vi har på enkelt vis og billigt fået løst de kendte og besværlige støjproblemer med trinlyden i fleretages boligbebyggelser. Vi har dokumentation på det fra et kendt støjmålings firma.

Træmodul byggeri konkurrencedygtigt
På fabrikken anvender vi kun den halve tid af hvad det traditionelle byggeri tager og med den store produktion og den gode produktionsstyring vi har, kan vi forhandle os til gode priser hos vore leverandører. Alt sammen gør, at en bygherrer kan regne med en samlet pris, der ligge fra 20-40 % under hvad et lignende opført byggeri efter de traditionelle metoder koster, siger direktør Jesper F. Hoffmann.
ScandiByg a/s blev startet i 1978 af to lokale tømmermestre. Virksomheden er i dag et datterselskab under entreprenørselskabet MT Højgaard. De 100 medarbejdere, der næsten alle arbejder i store opvarmede produktionshaller, er tømrere, snedkere, smede, malere og elektrikere side om side og på samme bonus. Der blev i 2003 fremstillet 30.000 kvadratmeter moduler og omsætningen var 100 mio. kr. hovedsagelig på det danske marked.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078