23948sdkhjf

Thortrans Randers overtager konkurrent

Som led i et generationsskifte i Anders Sørensen Møbeltransport A/S i Løsning har Thortrans Randers A/S fra 1. februar 2013 overtaget aktiviteterne i selskabet.
Overtagelsen betyder blandt andet, at den daglige drift fra 1. februar er flyttet til Randers, mens lagerhotellet i Løsning bibeholdes i en periode. Både Anders Sørensen og hans personale flytter med til Randers, oplyser Thortrans Randers.

- Vi glæder os meget til samarbejdet med Anders Sørensen og hans personale, således at vi sammen kan styrke firmaet, lyder det fra Thortrans Randers.

Det er ikke mange måneder siden, at Thortrans Randers senest udvidede forretningen. I november overtog selskabet 90 procent af Conway Furniture Transport ApS, der både dækker Sverige og Norge inden for transport af møbler, køkkener og anden boligindretning.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079