23948sdkhjf

Snedkeruddannelserne skal ses

Med fire konkurrerende fag og en udstillingsstand er det umuligt at overse Snedkernes Uddannelser ved dette års DM i Skills, som afholdes i Aarhus frem til lørdag.
Snedkernes Uddannelser, sekretariat for uddannelserne Maskinsnedker, Møbelsnedker, Bygningssnedker og Boligmontering, er repræsenteret med de fire fag i konkurrencen DM i Skills 2013 - årets danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser.

Snedkernes Uddannelser er derfor ikke til at overse eller komme udenom, da de fire konkurrerende fag sammen med en udstillingsstand i fordelt over to telte breder sig over hele den ene ende af Aarhus Stadion.

- Arbejdet med opstilling af de store stande har stået på siden mandags, siger Ole Egemose, uddannelseskonsulent fra Snedkernes Uddannelser om de imponerende konkurrencestande. Han uddybder, at der til de konkurrerende maskinsnedkere er opstillet et helt maskinværksted sponseret af Hamag og PE-maskiner, hvor et iøjnefaldende og højlydt bidrag er en nyindkøbt CNC-maskine.

- På grund af maskinens størrelse var det nødvendigt at pille gavlen på det omkringliggende telt ned på, for at få mulighed for at sætte på plads med en kran, forklarer Ole Egemose.

Forskel på fagene
Den imponerende opbygning og det at gøre opmærksom på sig selv i forhold til de fremtidige snedkerlærlinge er dog ikke det eneste vigtige for snedkeruddannelserne. Også forskellene på de enkelte snedkeruddannelser har man en målsætning om at få kommunikeret til de fremmødte:

- En del af deltagelsen er også, at vi vil vise forskellene på de deltagende fag, forklarer Ole Egemose og illustrerer pointen ved at vise rundt mellem de fire konkurrencestande.

Forskellen på maskinsnedkernes arbejde med den store CNC-maskine og bygningssnedkerne, der arbejder langt mere med håndværktøjer, er slående. Med en mejsel i hånden sikrer konkurrencens deltagere, at hug i træstykkerne er pæne og præcise. Imellem de to står fem møbelsnedkerlærlinge fuldt fokuseret ved hver sin høvlebænk i færd med at fremtrylle et til lejligheden designet skab.

Ingen deltagelse uden støtte
Snedkernes Uddannelser afholder alle udgifterne i forbindelse med afviklingen – både hvad angår lærere og andre tilsynsførende samt leje af stande og udstyr.

Som noget nyt får vinderne blandt Snedkernes Uddannelser en præmie på 5.000 kr., som er sponseret af Træfonden, forklarer Ole Egemose, som understreger, at det hele kun er muligt takket være sponsorer; herunder især hovedsponsorerne Homag Danmark og PE Maskiner, der stiller udstyr til rådighed for et vaskeægte maskinværksted, der opstilles på Maskinsnedkeruddannelsens stand.

Sponsorer for træindustriens deltagelse i DM 2013 er:
Homag Danmark, PE Maskiner, Træfonden, TA, Dansk Byggeri, 3F, Dansk Håndværk, JAB, Cesco, Keflico, Sørensen Læder, United Fabrics, Nevotex, Davinde Savværk og Østjysk CadCam.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13