23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Formex gik foråret i møde

Lille stigning i besøgstallet på den svenske messe for indretning, der netop er afholdt i Stockholm.

864 udstillere, 887 pressefolk og 23.903 besøgende fra 48 lande.

Det blev facit for forårsudgaven af indretningsmessen Formex, der sluttede i Stockholm søndag.

Med temaet "Fresh" ønskede arrangørerne at inspirere og sprede glæde i branchen efter en tid med mørke – en idé, der blev taget godt imod af både udstillere og besøgende.

- Trods en nedadgående konjunktur valgte mange at vise nyheder på messen, siger en tilfreds Chicie Lindgren, projektchef for Formex.

Trendspotting

Det nye område, der blev lanceret på den seneste messe i august måned, Formex Trend Zone, var med igen på januar-messen. Denne gang med fire internationale trends, fortolket af Svenska Moderådet. De besøgende kunne desuden få ekspertråd af trend-, farve- og formeksperter samtidig med, at de fik masser af inspiration op til den kommende sæson.

- Trendspotterne på Formex er vigtige for mange, både for indkøbere og butiksejere, som hver sæson kommer til messen for få at viden om trends og inspiration. Derfor er vi ekstra omhyggelige med kontinuerligt at udvikle formen for, hvordan trendene bliver præsenteret, siger Chicie Lindgren.

Et stærkt resultat

Formex fortsætter med at tiltrække nordiske besøgende, og man kunne i år byde velkommen til flere besøgende end tidligere fra både Norge, Danmark og Island. I alt besøgte 23.903 personer Formex, hvilket er en stigning på 2,2 procent sammenlignet med den sidste messe i august 2012.

- Vi er tilfredse, og alt i alt viser vi et stærkt resultat i en vigende konjunktur. Branchen mobiliserede sine kreative og forretningsmæssige kræfter, og det gav resultater, slutter Formex projektchef Chicie Lindgren.

Den næste Formex finder sted 15.-18. august 2013 i messecentret Stockholmsmässan.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web04