23948sdkhjf

Designbaren 2013 bliver en 'nøgen oase'

Den norske formgiver Daniel Rybakken har fået til opgave at skabe Designbaren på den nært forestående Stockholm Furniture & Light Fair.
For niende år i træk skabes Designbaren på Stockholm Furniture & Light Fair af en nordisk formgiver eller designgruppe.

Opgaven for 2013 er gået til norske Daniel Rybakken, der inviterer inden for i en bar og en lounge, hvor der mulighed for at puste ud og tage en pause fra de livlige messehaller.

- Jeg tænker mig et nøgent hvidt rum, hvor detaljerne og det kunstige dagslys er i fokus. Det bliver et sted frit for al den stimulans, man får på en messe. En smal lysstribe giver illusion af naturligt sollys og fortæller om det, der kunne ligge uden for rummets fire vægge. Jeg vil give en følelse af et udvidet, oplevet rum, hvor de besøgende og objekterne forvandles til mørke silhuetter i kontrast til det stærke lys, fortæller Daniel Rybakken.

Den norske formgiver er opvokset i Oslo, men bor og arbejder i dag i Göteborg. Han har studeret ved Arkitekthøgskolen i Oslo og Högskolan för Design og Konsthantverk i Göteborg og har en eksamen i Fine Arts. Rybakkens arbejder bevæger sig i grænselandet mellem design, kunstinstallationer og produktion af prototyper for serieproduktion, og han har stort fokus på at genskabe naturligt lys artificielt.

I det konceptuelle projekt Ricochet undersøgte han, hvordan lyset reflekteres i forskellige situationer, og han omtales ofte som en af de mest interessante designere, der arbejder med og interesserer sig for lys. Rybakken har vundet flere priser, blandt andet det norske Bo Bedres Young Designer of The Year 2010. I 2011 modtog han Bruno Mathson-prisen for sin konsekvente ambition om at forene form og funktion. I efteråret 2012 er han aktuel med en kunstinstallation for Svenska Institutet i Paris.

Formålet med Designbaren, som er en blanding af udstilling og bar, er at fremhæve en nordisk designer eller gruppe. Tidligere er baren blevet designet af arkitektbureauet Marge, designgruppen Front, designduoen BrobergRidderstråle, duoen Save our Souls, designkollektivet Camp Site, Jonas Wagell, Katrin Greiling og Lina Nordqvist. Designbaren har siden 2010 ligget sammen med VIP-loungen ved hal A / Entré Øst.

Stockholm Furniture & Light Fair finder sted på Stockholmsmässan 5.-9. februar 2013.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078