23948sdkhjf

Vica vil fortsætte væksten

Den sydjyske leverandør af bl.a. udestuer har oplevet markant fremgang de seneste år, og sætter nu kursen mod yderligere vækst. Det sker gennem opkøb af Link Company.
Efter en lang periode med kraftig vækst slår Kolding-virksomheden Vica sig nu sammen med Link Company. Både i 2011 og 2012 har Vica oplevet en vækst på omkring 30 procent – og det er en udvikling, som man agter at fortsætte med overtagelsen af det 30 år gamle Vojens-firma.

Vica er grundlagt i 2005 i forening mellem to jyske tømresvende – Carsten Piihl og Anders Christiansen – og Victoria Burles, der har sin force inden for design. Sammen har de specialiseret sig løsninger til udestuer, pavilloner, orangerier samt døre og vinduer. Med investeringen i Link Company udvides sortimentet til også at omfatte lette aluminiumsskydedøre og foldedøre.

- Link Company og virksomhedens ejer Ib Sørensen er velrespekterede navne i branchen. Vica får med den nye struktur en erfaren tilføjelse til holdet. Ib Sørensen kommer primært til at styrke salgsholdet og skal dermed rådgive kunder fra hele landet til de helt rigtige løsninger, fortæller Carsten Piihl.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.298