23948sdkhjf

Ekstraordinær generalforsamling i ITH Industri Invest A/S

ITH Industri Invest A/S har afholdt ekstraordinær generalforsamling. Samtlige af dagsordenens forslag blev vedtaget, og det foreslåede udlodnings- og tilbagekøbsprogram iværksættes nu.

Ekstraordinær generalforsamling i ITH Industri Invest A/S og tilbud til aktionærerne om tilbagekøb af aktier



Tilbud om tilbagekøb af aktier starter den 20. februar 2007 og slutter den 6. marts 2007.

ITH Industri Invest A/S har mandag afholdt ekstraordinær generalforsamling. Dagsordenens forslag var alle motiverede af ønsket om at gennemføre udlodning til selskabets aktionærer.

Forslaget om tilbagekøb af aktier og nedsættelse af selskabets aktiekapital med nominelt 11.682.860 kr., svarende til 584.143 stk. aktier, blev vedtaget.

Kapitalnedsættelsen sker ved køb og efterfølgende annullation af 584.143 stk. aktier med nominel værdi kr. 11.682.860 fra FIH Erhvervsbank A/S. De pågældende aktier erhverves af FIH ved fremsættelse af tilbud til samtlige aktionærer om at afhænde aktier til 240 kr. per stk.

Kapitalnedsættelsen kan først gennemføres, når 3 måneders proklamafristen udløber, og eventuelle krav er fyldestgjort eller sikret.

Tilbagekøbstilbuddet starter den 20. februar 2007 og slutter den 6. marts 2007. Der henvises i øvrigt til tilbudsdokumentet, som ligeledes er tilgængeligt på ITHs hjemmeside.

Det blev vedtaget at bemyndige selskabets bestyrelse til at udbetale ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen forventes at blive brugt i forbindelse med udbetaling af ekstraordinært udbytte på 80 kr. per aktie, umiddelbart efter at kapitalnedsættelsen er gennemført.

Kilde: ITH Industri Invest A/S – www.ith.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078