En lang række lande tilbyder danske virksomheder gunstige skattemæssige vilkår for at tiltrække nye fabrikker og arbejdspladser. Det skriver dagbladet Børsen i dag.
Rockwool og Coloplast er nogle af de virksomheder, der årligt sparer millionbeløb på skattefordele. Det skriver dagbladet Børsen i dag.
- Det er meget almindeligt, at vi nogen steder får en »tax holiday«, når vi investerer. De fleste lande er interesseret i flere arbejdspladser, og kan vi opfylde det, får vi fordele, siger Knud Jørning, finansdirektør i isoleringsvirksomheden Rockwool.
Rockwool har bl.a. fået tilbudt 10 års skattefrihed på en fabrik i Kroatien, der har 130 ansatte og det samme gælder for virksomhedens fabrikker i Spanien og Ungarn.
En ekspert på området mener dog, at danske virksomheder stadig er for ærlige til at forhandle de rigtig gode aftaler hjem.