I modsætning til, hvad regeringens skattestop skulle garantere, vil mange virksomheder opleve reelle stramninger med de nye skatteforslag, som regeringen netop har fremlagt.
Beskæringen af rentefradraget og forringelsen af afskrivningerne er betydeligt dyrere for mange virksomheder end fordelen ved den lavere selskabsskat, vurderer Dansk Industri.
- Regeringens forslag rammer skævt, fordi kun en del af virksomhederne slipper billigere på bekostning af andre, der skal betale mere. Især virksomheder, der har in-vesteret i andre virksomheder eller forskning og udvikling - og på den baggrund har gældsat sig - bliver ramt, siger vicedirektør Tine Roed fra Dansk Industri.
Tine Roed fortsætter:
- Konsekvensen bliver, at danske virksomheder ved vurderingen af fremtidige investeringer vil fravælge Danmark, lige som det også vil blive sværere at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer til Danmark. Forslaget skaber i den grad usikkerhed om, hvorvidt det kan betale sig at drive virksomhed i Danmark og ud fra Danmark.
Kilde: Dansk Industri.