Ifølge det svenske blad E24 er Nobia særligt interesseret i at købe sig ind på det tyske marked. Rygterne siger, at den svenske køkkenkoncern har en virksomhed med en milliardomsætning i kikkerten.
- Vi kommenterer ikke de diskussioner, der florerer. Uanset om der er diskussioner eller ej, siger ingrid Yllmark, informationschef i Nobia til avisen.
Sidste år købte Nobia den franske butikskæde Hygena Cuisines med en omsætning på ca. 1.800 mio. sek. I slutningen af 2004 opkøbte Nobia den østrigske EWE-FM med en omsætning på ca. 575 mio. sek. Og flere opkøb er i vente.
Nobia-chefen Fredrik Cappelen har flere gang udtalt til de svenske medier, at køkkenkoncernen skal være aktiv i den kommende konsolidering af den eruopæiske køkkenindustri.