Trods meldinger om svagere boligmarked, vokser britiske Wolsely – via DT Group – fortsat på det danske marked. Ledelsen i Wolsely er meget tilfreds med udviklingen i Danmark. Det oplyser dagbladet Børsen i dag.
- DT Group og de markeder, hvor DT Group opererer på, udvikler sig fortsat positivt. Og endda lidt bedre end forventet, sagde finansdirektør Steve Webster på et analytikermøde i London i går ifølge avisen.
Ud over Danmark ser Wolseley også positivt på det svenske og finske marked.
Derimod klarer Wolsely’s forretninger sig ikke nær så godt på det amerikanske marked, hvor koncernen i øjeblikket har indtjeningsproblemer.