Vida, der stadig har tre mio. kubikmeter træ på lager, som stormen Gudrun fældede for to år siden, vil ikke nedsætte træpriserne på grund af den nye storm Per, der herskede i søndags. Det oplyser svenske Skogsland i dag.
- Vi har besluttet i dag at have uforandrede prislister, siger Vidas koncernchef, Santhe Dahl, til avisen.
Stormen Per, der væltede 12 mio. kubikmeter skov i Sverige, var en mildere storm end Gudrun.
- Vi synes, at vi kan håndtere dette på en god måde, siger Santhe Dahl og påpeger overfor avisen, at markedet for savet trævarer er stabilt.