Med sit skulpturelle og lette design er stolen PP 701 et eksempel på Hans J. Wegners tidløse stole, der er velegnede som spisebordsstole hos Wegner-samlere og unge designinteresserede og som konferencestol i firmadomiciler og konferencecentre.
Wegner-specialister vil i øvrigt vide, at stolen er helt særlig, fordi det netop er denne model, som møbeldesigneren selv har stående omkring spisebordet i sit hjem.
Wegner armstol PP 701.
Skulpturel og stilrenPP 701 blev tegnet i 1965 og er en af Wegners få stole med stel i stål. Den særlige kombination af børstet rustfrit stål, træ og polstret sæde giver den et let og transparent udtryk.
Ryglænet er sammensat af fire stykker træ med en flot samlingsdetalje, der illustrerer Wegners store kærlighed til snedkerhåndværket. Samlingerne er markeret med mørkt wengétræ, der giver en smuk og karakterfuld kontrast samtidig med, at stolens ryg bliver stabiliseret.
Stolene bliver fremstillet på det traditionsrige snedkerværksted PP Møbler, hvor klassisk møbelsnedkeri og moderne it-teknologi går op i en højere enhed.
Som noget helt nyt har snedkerne nemlig fået hjælp fra avanceret computerteknologi i tilskæringen af ryglænet. Det forkorter produktionstiden og er en af grundene til, at den klassiske Wegner stol nu kan købes til halvdelen af den normale pris.
BoligHuset i Ry, der har specialiseret sig i Hans J. Wegners møbler, kan levere stolen fra den 1. februar 2007. Stolene fremstilles med lædersæde i træsorterne ahorn, ask og eg og koster 4.975 kroner i ask. Stolene sælges efter først til mølle princippet, og de kan allerede nu bestilles.
Yderligere informationer om Wegners PP 701 eller om Bolighuset i Ry kan rekvireres på