23948sdkhjf

Metsäliitto Group sælger aktiebeholdning i Moelven Industrier

Finske Metsäliitto Group, der er en af verdens største koncerner inden for kommerciel skovdrift og hovedaktionær i Moelven Industrier ASA, har med effekt fra den 1. januar 2007 besluttet at sælge sin aktieandel på 65,15% i selskabet til norsk konsortium.
Køberne af aktiebeholdningen i Moelven Industrier er et norsk konsortium bestående af den delvis statsejede bioenergi virksomhed Eidsiva Energi AS og fem selskaber inden for norsk
skovdrift, der alle er tidligere minoritetsaktionærer. Aktiernes salgsmæssige værdi udgør 1,14 mia. norske kroner.

Erhvervelsen af Metsäliitto Groups aktieandel er et led i en målrettet, langsigtet strategi for konsortiet, der bl.a. skal sikre maksimal værditilvækst og forædling af produkterne frem mod slutbrugeren. Samtidig erhverver konsortiet med sit aktiekøb absolut indflydelse på strategi og udvikling hos Moelven Industrier ASA.

Moelven Danmark fortsætter som hidtil
Moelven Industrier ASA er i Danmark repræsenteret ved salgsselskabet Moelven Danmark A/S. Moelven Danmark A/S er dog i dag formelt set ejet af både Moelven Industrier ASA og Metsäliitto Groups datterselskab Finnforest.

I forbindelse med ejerskiftet i Moelven Industrier ASA er der aftalt et fortsat operationelt samarbejde mellem Moelven og Finnforest, hvorfor Mätsäliitto Groups salg af Moelven Industrier ASA ikke får nogen praktisk betydning for Moelven Danmark.

Moelven Danmark vil således fortsat forhandle såvel Moelven som Finnforest produkter. Tilsvarende forbliver Moelven Danmarks salgsorganisation uændret, ligesom det allerede indarbejdede, kundetilpassede logistik- og leveringssystem samt servicekoncept forbliver uændret.

Moelven Danmarks administrerende direktør Michael Helmershøj ser ejerskiftet i moderselskabet som et led i en positiv udvikling.

- Moelven Danmark og de danske kunder får faktisk alle fordelene ved ejerskiftet. Vi kan bibeholde og videreudvikle vores Finnforest sortiment samtidig med, at vi fortsat kan levere fuldt Moelven sortiment inden for vores tre fokusområder: Distribution, industri og projektsalg. Dermed får vi og vores kunder til fulde gavn af de synergieffekter, ejerskiftet medfører. Det betyder også, at vi uhindret kan fortsætte videreudviklingen af det kundekoncept, vi har opbygget de seneste år. Og vi vil fortsat være totalleverandør inden for træ og træbaserede produkter, siger Michael Helmershøj.

Kilde: Moelven Danmark A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094