Danske virksomheder køber i stigende grad jaguarer til direktørerne. Det er dog ikke helt spritnye jaguarer, der er tale om. Bilerne skal være 36 måneder gamle, for så kan de fås billigere. Det oplyser ErhvervsBladet i dag.
- Firmaer køber en Jaguar, som er mindst 36 måneder gammel, ellers bliver de beskattet af nyvognsprisen. Derfor er en Jaguar, som er mindst 36 måneder gammel, og som kan købes for mellem 500.000 kr. og 1 million kroner utroligt attraktiv som direktionsvogn, siger adm. direktør Johan Bendixen fra Jaguar House.
Fra nypris koster en Jaguar op mod 2 mio. kr. – så der er penge at spare, hvis man venter 36 måneder med at købe den nye model.
Jaguar House har oplevet en fremgang i 2006 med et rekordsalg af biler på omkring 100 biler.
Kilde: ErhvervsBladet /