ITH Industri Invest er klar med en ny investeringsstrategi for fremtiden. Det oplyser dagbladet Børsen i dag.
- Vi satser på at blive det jyske alternativ til de store kapitalfonde. Mens de er pengemænd, er vi industrifolk, som har en pengekasse at investere med. Men vi har ikke udset os en specifik branche endnu, siger adm. direktør Carsten Bo Pedersen fra ITH Industri Invest til avisen.
Carsten Bo Pedersen afslører overfor avisen, at ITH forventer at købe en større virksomhed i forbindelse med et generationsskifte. Derefter vil koncernen opkøbe flere virksomheder inden for samme branche, samle dem alle sammen for således at skabe en stærk spiller i branchen.