23948sdkhjf

Møbel-brødre har udvidet forretningen i modvind

De Aalborg-baserede brødre Christian og Nicolai Østergaard har været vant til tocifrede vækstrater i deres virksomhed Bobo. Siden 2016 har brødrene forhandlet møbler online, men med Putins invasion af Ukraine forsvandt en god del af medvinden i markedet, og derfor har de to nu udvidet forretningen med 6.000 nye varenumre svarende til en forøgelse på 30 pct.

Det skriver Skive Folkeblad.

Til avisen fortæller Christian Østergaard, at efterspørgslen tog et dyk i coronaens kølvand, og da krigen brød ud, kunne det for alvor mærkes i webshoppen, hvor omsætningen dykkede med 30 pct. Det betød, at fokus måtte flyttes fra vækst til omkostningsstyring, men det fik også brødrene til at tænke i nye baner.

– For et halvt år siden snakkede vi med en leverandør, som kunne se, at der ikke var det samme fald i salg boligtilbehør som i møbler. Måske køber folk ikke en ny sofa, når de er nervøs for, om de kan betale elregningen, men så køber de måske sofapuder. Boligindretning er også en hobby, så det stopper man ikke bare med, siger Christian Østergaard.

For et par uger siden kunne de derfor introducere de 6.000 nye varenumre på webshoppen, og ifølge Christian Østergaard har den nyeste del af forretningen fået en god start.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144