23948sdkhjf

Løvens Hule-virksomhed konkurs

Den randrusianske lampeproducent Wallpipe er gået konkurs.

Det skriver lokalmediet Erhvervslivranders, og det fremgår ligeledes af Statstidende.

Wallpipe blev etableret af Lisbeth Grove Mikkelsen i 2018, og virksomheden har siden gjort sig i bæredygtige lamper produceret af brugte vandrør og andet genanvendt materiale.

Ifølge Lisbeth Grove Mikkelsen skyldes konkursen, at de gennem flere år har været ramt af udefrakommende omstændigheder, der har taget hårdt på forretningen.

Først var det pandemien, og da de så var ved at komme på rette køl, indtraf krigen i Ukraine, og der kunne Wallpipe mærke, at salgsgrundlaget forsvandt, fortæller Lisbeth Grove Mikkelsen til Erhvervslivranders.

Ligeledes blev flere eksisterende ordrer aflyst eller udskudt, og så kunne forretningen ikke længere løbe rundt, hvorfor konkursen blev begæret.

- Det var slet ikke fedt at skulle sige til medarbejderne, at det her er den sidste uge, vi ses, for til den første kan jeg ikke betale løn. Det er hårdt. Der gik et par dage, før jeg kunne få ordene ud af min mund, og det er jo fordi, det her betyder noget for én, siger Lisbeth Grove Mikkelsen til mediet.

Wallpipe var i 2020 med i tv-programmet Løvens Hule på Danmarks Radio, hvor de fik en investering fra Christian Arnstedt. I mellemtiden har de dog købt iværksætteren ud igen.

I det seneste offentlige regnskab for Wallpipe, der løb til udgangen af september 2021, havde Wallpipe en bruttofortjeneste på knap 34.000 kroner og et negativt årsresultat på 374.000 kroner.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Dansk-spansk dronesamarbejde skal bekæmpe skovbrande
Til salg en enkelt dag: Fejrer Wegners fødselsdag med særudgave
Medie: Mærsk har i flere år sejlet illegalt tømmer
Køkken-trekløver bliver til firkløver
Trælastkæde åbner endnu en forretning døgnet rundt
Far til seks griber direktørstafet hos Bygma
Andre Nordiske Medier
Building Supply DK
Mester Tidende
Licitationen

Send til en kollega

0.156