23948sdkhjf

Verdenskendt kunstner sætter kreativiteten i dansk system

Inspiration, innovation og systemer lyder måske som hinandens modsætninger, men systemer kan faktisk bringe inspiration i øjenhøjde. Sådan fungerer det i hvert fald for den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der har indrettet sit Berlin-atelier med den danske møbelarkitekt Poul Cadovius’ Abstracta System.

For Ole Konstantyner, der er general agent for Abstracta System, har den verdenskendte kunstner dermed været med til at understrege mulighederne i reolsystemet, som Cadovius skabte i starten af 1960’erne.

– For os er det en spændende ordre, fordi det viser rigtig godt, hvad Paul Cadovius havde tænkt dengang – nemlig at man kan lave noget meget fleksibelt, der kan tilpasses fra gang til gang, og som derfor kan passe ind i alle mulige opgaver og steder, forklarer han.

Og netop muligheden for at skabe tilpassede løsninger er ifølge Ole Konstantyner noget, der appellerer til en stor del af Abstracta Systems kunder.

– Ligesom Olafur Eliasson fik et speciallavet setup, er rigtig mange af vores kunder interesserede i de mere specielle løsninger, så vi har løbende forespørgsler på specialudgaver efter mål eller i specielle farver og former, fortæller agenten.

Det gør sig eksempelvis gældende for Louis Poulsen, der til sit prototype-showroom havde brug for en reol med specielle overflader og ekstra højde, og det var netop her, Eliasson fik øje på systemet, som han altså selv har valgt at benytte i Berlin.

At virksomheden gør sig i de specialtilpassede systemer, er desuden noget, Ole Konstantyner glæder sig over i en tid, hvor den private forbruger holder på pengene.

– Vi kan godt mærke, at retail generelt ikke flytter sig så meget for tiden, selvom der fortsat er et par stykker, der gør det rigtig godt, fortæller han og fortsætter:

– Til gengæld har vi hele tiden forespørgsler på custom design fra hele verden, og på projektsiden kører vi faktisk mere, end vi har gjort førhen, og mærker stor interesse hos både interiørdesignere og arkitekter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062