23948sdkhjf

Her er årets vindere af DM i Skills

Efter tre intense konkurrencedage er Danmarks dygtigste håndværkere netop blevet fejret 

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, og i år blev det afholdt i Messe C i Fredericia og kulminerede lørdag med fejring af vinderne . Omkring 300 unge var med som deltagere og kæmpede inden for de forskellige fag om at blive landets bedste industritekniker, bager, gulvlægger, møbelpolstrer og så videre.

- Jeg har til dette DM set nogle fuldstændig dedikerede unge mennesker, som bringer en glæde over at være her med sig. Det er virkelig de bedste af de bedste, og det giver en positiv ånd blandt alle de mange mennesker, der har været forbi gennem de sidste tre dage. En positiv ånd over for det at tage en erhvervsuddannelse, sagde Søren Heisel, formand for SkillsDenmark efter et veloverstået DM og et møde med alle de glade vindere.

Han fremhævede, at  DM i Skills er altid en unik demonstration af, hvad de enkelte fag kan, men Søren Heisel bemærkede, at det i år blev ekstra tydeligt, hvordan unge faglærte også går forrest i forhold til den grønne dagsorden.

Læs også: Mød Johanne, Jacob og to gange tobias - de er velforberedte og spændte

- Skills er helt klart blevet mere grønt. På erhvervsuddannelserne rundt i landet har man stor fokus på bæredygtighed, og det kunne man også se på mange af konkurrencestandene, hvor der blev vejet affald, brugt genbrugsmaterialer, minimeret brugen af plastic og så videre. Det er her, den grønne indstilling starter,"forklarede Søren Heisel. Han glædede sig også over, at nye målgrupper var inviteret med til DM i Skills 2023.

Læs også: Til håndværkets folkemøde måler landets mest talentfulde lærlinge deres skills

- Vi har denne gang både haft en særlig konkurrence for FGU-elever og haft elever fra det almene gymnasium på rundtur. Og de foreløbige evalueringer viser, at folk ændrer holdning, når de har været med til Skills. Og det er jo lige præcis det, vi er her for. Så disse nye grene på træet skal vandes, så Skills bliver ved med at udvikle sig, lød det fra Søren Heisel.

Her er Skills 23 DM-vinderne (byggefagene)

Fag Navn, skole og læreplads

Alubygger

  • Benjamin Larsen, EUC Nordvestsjælland, Fazade ApS

Anlægsgartner

  • Anton Snedker, Jordbrugets UddannelsesCenter, Anlægsgartner Mulvad og Casper Dam Mogensen, Jordbrugets UddannelsesCenter, SC Anlæg

Anlægsstruktør

  • Magnus Berg Schlünzen, AARHUS TECH, Lindaa-Balle Maskinstation A/S og Tobias Abildgaard Rasmussen, AARHUS TECH, Rene Mathiassen A/S

Brolægger

  • Micke Graversgaard, NEXT Uddannelse København, Dybdal Brolægning ApS og Simon Aaby Brok, NEXT Uddannelse København, Bjørn Nordstrøm og Benny Jensen

Bygningsmaler

  • Lærke Rasmussen, EUC Sjælland, Gitte Kofod

Bygningssnedker

  • Mads Haugbølle Behrendsen, Roskilde Tekniske Skole, Bjaco

Bygningsstruktør

  • Troels Lyndgaard Pedersen, AMU Nordjylland, A. Enggaard A/S og Viktor Busch, AMU Nordjylland, HP BYG A/S

Elektriker

  • Jakob Søe Lillelund, TEC, SIF Gruppen A/S

Flisemurer

  • Kristian Bak Hansen, EUC Nord, Hæstrup Murerforretning ApS

Glarmester

  • Vivien Denise Falke, EUC Nordvestsjælland, Hustømrerne

Gulvlægger

  • Mads Bruun Sørensen, Mercantec, Flex Gulvmontering

Klejnsmed

  • Mathias Rosendahl Jørgensen, Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Thomas Andersen

Maskinsnedker

  • Malthe Heering Surrow, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Special-Snedkeriet ApS

Murer

  • Gry Astrup Hansen, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Murerfirma Glenn Østergaard

Møbelpolstrer

  • Ida Hjelm Hansen, Skive College, Møbelpolstrer Jan Kjær

Møbelsnedker

  • Niels Næraa-Nicolajsen, Roskilde Tekniske Skole, Copenhagen Woodwork ApS

Skiltetekniker

  • Freja Vejrgang Pedersen, College360, Egotag Skilte & Reklame

Tagdækker

  • Chris Grønbæk, Learnmark Horsens, K.N. Tagdækning

Teknisk isolatør

  • Patrick Lykke Bundgaard, AMU SYD, Hovedstadens Isolering ApS

Tækkemand

  • Johan Andresen, Den jydske Haandværkerskole, Tækkemand Bo Henriksen ApS

Tømrer

  • Jacob Munkgaard Sørensen, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Tømrerfirmaet Henrik Kristoffersen A/S

Vvs-energispecialist

  • Simon Plauborg, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Hanning VVS ApS

Kilde: Skills Denmark

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11