Ung møbelsnedker vinder konkurrence med fotogent renæssance-håndværk
Møbelsnedker Marie Lytken kunne i midten af december løfte armene i sejr, da et enigt dommerpanel kårede hende som vinder af Snedkersektionens fotokonkurrence #snedkermade. Marie har brugt Instagram i forbindelse med sin snedkervirksomhed, siden hun startede som selvstændig, og er altså ikke helt grøn i disciplinen snedker-SoMe. Alligevel kom sejren som en overraskelse.
– Jeg havde selvfølgelig håbet, men ligefrem at vinde førstepladsen i konkurrencen – det havde jeg alligevel ikke troet. Men det er virkelig skønt, og anerkendelsen betyder enormt meget for en ung møbelsnedker med en nystartet virksomhed som mig, fortæller Marie Lytken i en pressemeddelelse.
En af de ting, dommerne fremhævede, var det fantastiske håndværk, der lå bag det bord, der prydede Mare Lytkens vinderfotos. På bordets overflade var nemlig et smukt design af tallerkensmækker-blomster, sirligt udført i forskelligfarvede finérer. Teknikken hedder intarsia, og kan spores langt tilbage i historien. Den var meget populær i renæssancen i 1500 og 1600-tallet, men der er ikke ret mange møbelsnedkere, der gør brug af teknikken i dag.
Men for Marie Lytken var netop intarsia-teknikken med til at gøre hende interesseret i møbelsnedkerfaget.
Fra lærer til snedker
Marie Lytken har ikke taget den direkte vej ind i snedkerfaget. I 2016 blev hun uddannet lærer med hovedfag i ’Håndværk og design’ og ’Billedkunst’, og som en del af uddannelsen var hun på udveksling i Norge, hvor hun brugte to en halv måned i et snedkerværksted. Her skulle hun blandt andet lave et spisebord, og det ledte til hendes første møde med intarsia-teknikken.
– Jeg havde lyst til, at det skulle være mere end bare et møbel – det skulle være smukt at se på. Så min underviser foreslog, at jeg lavede noget udsmykning i finér. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det hed intarsia, fortæller MarieLytken.
Ikke desto mindre plantede forløbet i værkstedet et frø, og efter Marie Lytken var færdig på læreruddannelsen, besluttede hun sig for at starte på møbelsnedkeruddannelsen. I første omgang var det tænkt som et ekstra fagligt fundament, der kunne hjælpe hende, når hun skulle ud at undervise som lærer, men det gik hurtigt op for hende, at hun ikke kunne nøjes med grundforløbet – hun måtte tage hele uddannelsen.
– Jeg blev virkelig hurtigt grebet af det at lave møbler på uddannelsen, og jeg kastede mig over nogle ret vilde projekter allerede i grundforløbet. Jeg havde det virkelig sjovt med det, fortæller Marie Lytken.
Efter en tid med forskellige kortere praktikophold i både Danmark, Spanien og Portugal endte hun som lærling hos Klassisk Moderne Møbelkunst på Amager, og det var her, idéen om at kaste sig over intarsia-teknikken for alvor opstod.
– Jeg hørte om en dansk snedkermester, der hedder John Bøge, der var flyttet til Nordsverige, og som tidligere havde haft praktikanter oppe for at lære intarsia. Så jeg kontaktede ham og fik en aftale i hus om at komme i praktik hos ham, fortæller Marie Lytken, og fortsætter:
– Der findes mange forskellige intarsia-teknikker, men den teknik jeg lærte deroppe – og den teknik jeg bruger i mit arbejde i dag – kaldes piece-by-piece. Det er en omstændig og kompliceret teknik, som man næsten er nødt til at få undervisning i for at udføre korrekt, fortæller hun.
Teknikken går ud på at udskære tynde stykker af finér i forskellige farver for så at samle dem igen – lidt som et puslespil.
Sølvmedalje og selvstændighed
Da tiden kom til, at Marie Lytken skulle lave sit svendestykke, kom intarsia også til at spille en rolle.
– Som svendestykke lavede jeg et skrivebord og et lille skrin til skriveredskaber i europæisk kirsebær. Skrinet havde et mønster lavet i intarsia på toppen. Jeg synes, at intarsia tilføjer noget helt særligt til et møbel - uanset om det er et stort og farverigt motiv eller nogle smukke detaljer i låget på et skrin, fortæller hun.
Hun blev færdig som møbelsnedker med en flot sølvmedalje og en lyst til også at beskæftige sig med designprocessen bag produktionen af møbler.
– Jeg vidste, at der ville gå lang tid, før jeg kunne få lov til at få indflydelse på design-delen af produktionen, hvis jeg blev ansat i en virksomhed. Så der gik faktisk ikke ret lang tid fra jeg blev udlært, før jeg besluttede at starte som selvstændig, fortæller hun.
I juni 2021, bare tre måneder efter svendeprøven var færdig, oprettede Marie et CVR-nummer, og startede sin virksomhed Lytken Haandvaerk, der sælger keramik og snedkermøbler.
Hun har dog ikke helt kunne lægge lærergerningen på hylden og udover at drive sin virksomhed, underviser hun 16 uger om året på et træværksted på Gladsaxe Ungdomsskole.
Instagram som læringsportal
I sin virksomhed har Marie Lytken frihed til at være med i skabelsen af smukke møbler fra den spæde idé til det færdige design og den håndværksmæssige udførelse. Bordet, der sikrede hende førstepladsen i #snedkermade-konkurrencen blev bestilt af en kvinde, der vidste, at Marie Lytken arbejdede med Intarsia, og som var ude efteret bord, der var lidt ud over det sædvanlige.
– Hun ønskede sig et bord, der ville passe til hendes andre møbler, og som havde en ekstra dekorativ værdi, og efter en lang korrespondance blev vi enige om, at de tallerkensmækkere, der fyldte hendes have, skulle gå igen på bordet. Derefter lavede jeg tre tegninger, som hun fik lov at vælge imellem, fortæller Marie Lytken, der i arbejdet med bordet tog mange billeder af intarsia-processen.
Hun synes nemlig selv, at det er spændende og givtigt at kunne følge med i andre snedkeres og kunsthåndværkeres arbejdsprocesser på Instagram.
– Den måde jeg bruger Instagram på, er næsten som en læringsportal. Jeg følger mange andre snedkere og kunsthåndværkere og lærer meget af at se, hvordan deres proces foregår. Og jeg har en fornemmelse af, at mange også synes, det er sjovt og spændende, når jeg deler min proces, fortæller Marie Lytken, der for sit vinderfoto blev præmieret med en Y-stol fra Carl Hansen & Søn.